Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.
En dilligence suser gennem vinterlandskabet, på vej mod Red Rock. Her vil dusørjægeren John Ruth overlade sin fangst, morderen Daisy, til hendes skæbne. Undervejs samler dilligencen den sorte dusørjæger major Warren og sydstatsoverløberen Mannix op. I snestormen søger kvartetten ly i et herberg. Her møder de yderligere fire hårdkogte typer. Otte fremmede, der opdager, at de måske alligevel ikke når så langt som til Red Rock.
Velkommen til en ny, animeret triumf fra studiet DreamWorks, der også har stået bag Shrek og The Prince of Egypt. Vi følger den utæmmede hingst Spirits eventyrrejse tværs over det vilde vesten, hvor han bliver ven med en ung Lakota indianer og finder den store kærlighed i en sød hoppe. Filmen er holdt i en realistisk stil, hvor dyrene ikke kan tale, men kommunikerer gennem prust, støn og øjenkontakt.
En blandet selskab af etablerede samfundsborgere og mere skumle eksistenser rejser med diligence fra New Mexico mod en koloni ved Lordsburgh trods risiko for at blive angrebet af apache-indianere. Undervejs samler de den undvegne fange Ringo Kid op, der søger hævn for mordet på sin far og bror. Under turens strabadser viser det sig, at mod og medmenneskelighed ikke hænger sammen med social status.
3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.
Cable Hogue bliver forrådt og efterladt i ørkenen, men finder en kilde i den golde vildmark. Han åbner en vandpost og tjener på de folk, som krydser ørkenen med diligencen. Hogue får selskab af sin veninde, den prostituerede Hildy og den luskede præst Joshua. Men Hogues tidligere partnere samt automobilens fremtog truer snart Hogues livsførelse.
John Wayne har en af sin karrieres bedste roller som kavalleriofficeren Captain Nathan Brittles, der er udstationeret midt i indianerland, og som kun har en uge tilbage, før han modvilligt skal på pension. Skønt han hellere vil slås med de røveriske Cheyenne-krigere i området, bliver hans sidste opgave at eskortere majorens kone og niece i sikkerhed uden for fortet. Filmen er den midterste i John Fords trilogi, der desuden består af Fort Apache og Rio Grande.
Apache-indianernes krigstrommer lyder ildevarslende i ørene på en enlig, kvindelig farmer og hendes lille søn i denne spændende og mindeværdige John Wayne-klassiker. Wayne spiller Hondo Lane, en kavalerist, der skal beskytte den egensindige Angie Lowe (Geraldine Page) og bliver en slags faderskikkelse for hendes søn, Johnny (Lee Aaker). Angie venter stædigt på, at hendes brutale mand (Leo Gordon) skal vende hjem, og hun nægter at forlade farmen på trods af den stigende fare fra de krigslystne indianere i området. Samtidig fascineres hun mere og mere af den fremmede, Hondo - en barsk mand, der dog også er i stand til at føle både sympati, venlighed og kærlighed. Ward Bond, Michael Pate, James Arness og Rodolfo Acosta er med på rollelisten. Page fik en Oscar-nominering for bedste kvindelige birolle i filmen, der var en af hendes første.
Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.
En fummelfingret odontolog, der med nød og næppe får sin eksamen og tager til Det Vilde Vesten for at gøre gavn. Han bliver involveret med nogle våbensælgere og indianere og møder en meget smuk falskspiller.
Med en whiskybeholdning, der nærmer sig nulpunktet, bestiller borgerne i Denver en kæmpestor ladning sprut: i alt 16.000 tønder, der skal fragtes med toget. Den lokale leder af kvindebevægelsen synes, der er drukket for meget, og hun fører sin flok ud for at standse toget, men også andre har interesse i den værdifulde last.