Den italienske instruktør Franco Zeffirelli forbløffede filmverdenen, da han satte to ukendte unge mennesker til at spille de to elskende Romeo and Juliet, der ikke må få hinanden, men det var en satsning, der resulterede i en af de populæreste film nogensinde, der opnåede international anerkendelse og fire Oscar-nomineringer. Shakespeares klassiske fortælling fremstår forbavsende visuelt levende i en forfriskende moderne udgave, der puster nyt liv i alle tiders mest uopslidelige kærlighedshistorie og fortæller den med stor indlevelse.

I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Mestertyven Doc McCoy ved, at hans kone har været i seng med den lokale politichef for at få ham løsladt fra fængslet. Men han kan ikke vide, at en lang række af bedrag vil gøre livet surt for ham, når først han er ude - og i gang med at begå røveriet over alle.

Eliane ejer en gummiplantage i 1930'ernes Indokina, hvor hun bor sammen med sin adoptivdatter Camille. Eliane falder for den smarte søofficer Jean-Baptiste, men han vil hellere have Camille, der gengælder følelserne. Som hævn sørger Eliane for af Jean-Baptiste bliver sendt en afsides ø, men Camille følger efter på egen hånd.

Erotisk kærlighedsdrama baseret på en sand historie fra Japan i 1936, hvor en mand og en af hans tjenere begynder en lidenskabelig affære. Deres ønske bliver en seksuel besættelse så stærk, at for at intensivere deres nydelse, forsager de alt, endda selve livet.

Der er noget meget mystisk over de to nye præster – ja, faktisk er de ret komiske. For Robert De Niro og Sean Penn er nemlig slet ikke kirkens mænd. De er et par simple forbrydere på flugt, hvis eneste bøn er, at de kan narre alle til at tro, at de er præster og så iøvrigt nå sikkert over grænsen til Canada – lige for næsen af politiet. Demi Moore spiller sammen med De Niro og Penn i denne morsomme film med manuskript af David Mamet. Forbryderne er sluppet løs, og komedien kan begynde. Det ville være synd og skam at gå glip af denne morsomme film!