Når Tarzan svinger sig i lianerne går det bare derudad! Så hold godt fast og vær med i alle tiders spændende og fartfyldte jungleeventyr. Her kan du følge Tarzan fra den dag hvor han, som overgivet spædbarn, kommer under gorillamoderen Kalas beskyttelse. Tarzan lærer at tale med dyrene, og bliver mester i at klatre og ”surfe” i træerne højt oppe over jorden i den spændende jungle. Han bliver bedste ven med den forsigtige elefant Tantor og gorillaungen Terk, som altid laver ballade. Men der lurer også mange farer i junglen og en dag støder Tarzan på en samvittighedsløs gorillajæger. En vild jagt på gorillafamilien begynder og Tarzan gør alt for at hjælpe sine venner. Samtidig får han øje på noget han aldrig har set før. Den smukke Jane…

Drengebarnet Mowgli vokser op hos en ulvefamilie i junglen. Da den menneskehadende tiger Shere Khan vender tilbage til området, kommer Mowglis liv i fare. Drengens ven, panteren Bagheera, finder det klogt at flytte Mowgli tilbage til menneskenes landsby. Der bliver til en lang og begivenhedsrig tur gennem junglen, hvor Mowgli bl.a. møder den dovne bjørn Baloo og kæmpeaben kong Louie.

Den tamme papegøje Blu regnes for den sidste af sin art, men så får hans ejer nys om, at der findes en mage til Blu i Rio de Janeiro. Ved ankomsten til Brasilien når Blu knap nok at møde sin udkårne Jewel, før begge bliver kidnappet af fæle smuglere. Det lykkes de to araer at undslippe, men for at overleve i det fri må Blu lære at flyve - en kundskab, han aldrig har haft brug for i sit trygge bur.

Tarzan og Jane har det godt i deres træhus fuld af forbavsende moderne bekvemmeligheder. En dag får de besøg af kaptajn Fry, der i al hemmelighed planlægger at fange Tarzan og udstille ham i London. Det lykkes Fry at fange abernes konge, men han undslipper selvfølgelig lige i rette tid til at redde Jane fra en gruppe skumle indfødte, der er glade for ritualer og tortur.

Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...