Efter 13 års fængsling for en forbrydelse, hun ikke har begået, bliver Lee Geum-Ja løsladt og indleder straks jagten på den skyldige, samtidigt med at hun forsøger at finde sin bortadopterede datter. Skolelæreren og børnemorderen Hr. Baek kidnappede datteren og tvang Lee til at tilstå mordet på en femårig dreng. I fængslet blev den hjælpsomme Lee opfattet som en Moder Teresa af sine cellekammerater (den koreanske titel betyder den godhjertede Frøken Geum-Ja), men det viser sig at være en kalkuleret del af hendes hævnplan. Senere skal hun nemlig bruge deres assistance. En taknemmelig fængselsveninde gifter sig ligefrem med Baek for at udfylde sin rolle i planen. Lees genfødsel som nykristen viser sig også at være spil for galleriet.
Ryu er desperat. Han er netop blevet fyret for at tage fri for at passe sin syge søster. Hvis hun skal overleve, skal hun have en ny nyre. Ryu forsøger at købe en nyre til sin søster på det sorte marked, men han bliver snydt og mister sine sidste penge. Alt håb synes at være ude indtil hans veninde siger at "det ikke er en forbrydelse at kidnappe i en god sags tjeneste". En lille pige bliver bortført, og hendes rige far, Dongin, får et krav om løsepenge. Men noget går helt galt og pigen findes druknet næste dag. Dongin går på jagt efter kidnapperne, helt ude af sig selv. Nu starter en skæbnesvanger ond spiral, som trækker alle ned i en kulsort afgrund af dødelig desperation.
I 1920'erne lever Alain livet som playboy, indtil han lægger sig ud med mafiaen, der beslutter sig for at skille sig af med den franske levemand. I et forsøg på at gemme sig lader Alain sig hverve til fremmedlegionen og bliver udstationeret i Afrika. Her får han god brug for sine veludviklede evner inden for kampsport. Men fortiden ånder ham hele tiden tungt i nakken.
Clive Owen spiller Will Graham, en tidligere bandeleder der har trukket sig tilbage til en noget mere stilfærdig tilværelse på landet. Her får han nu tiden til at gå med at skrive, men en dag bliver stilheden afbrudt. Will's bror er blevet dræbt af en kriminel bilforhandler, og for at hævne mordet på sin bror, vender Will nu tilbage til den verden, han egentlig havde svoret at lægge bag sig.
Paul Maguire,(Nicolas Cage) er efter alt at dømme, en anstændig mand. Han er en søjle i sit samfund, og en familie mand. Hans kone Vanessa,(Rachel Nichols) og hans datter Caitlin,(Aubrey Peeples) forguder ham. Men det har ikke altid været sådan. Paul er faktisk en reformeret kriminel, der stadig holder kontakten med sine gamle samarbejdspartnere, især Kane,(Max Ryan) og Doherty,(Michael McGrady). En aften tager Paul og Vanessa ud til middag med nogle venner, og efterlader deres datter Caitlin hjemme med sine venner Mike og Evan. I midten af deres middag, opsøger detective St. John,(Danny Glover) dem i restauranten og fortæller, at der er sket noget med Caitlin. Til Pauls store rædsel går det op for ham, at der ikke er tale om en tilfældighed. Pauls fortid har indhentet ham - og hans familie....
Farmer (Jason Statham) som er en ydmyg familefar, lever et liv i al stilfærdighed, men en dag ændres hans liv radikalt, da hans landsby bliver plyndret, søn myrdet og smukke kone kidnappet. Opildnet og med sværdet i hånden drager Farmer ud i landet for at befri sin kone og han fi nder hurtig ud af, at det ikke kun er hans landsby, der er blevet plyndret. Den onde troldmand Gallian (Ray Liotta) og hans hær af onde bæster har nemlig sat sig for at vælte kongen (Burt Reynolds). Sammen med kongens mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige... JASON STATHAM ('The Transporter') JOHN RHYS-DAVIES ('Ringenes Herre') BURT REYNOLDS ('Boogie Nights') Glæd dig til at forsvinde hen i en magisk middelalderlig verden fyldt med gysende eventyr, spektakulære kampe og stridende troldmænd.