Den håbløse romantiker Wallace er droppet ud fra medicinstudiet og har brændt fingrene på kærligheden. Da han møder Chantry til en fest, er der kemi med det samme. Wallace falder for Chantry, men der er bare ét problem: hun har en kæreste. De beslutter sig for at blive ved med at ses som venner. Men det bliver sværere og sværere for Wallace kun at være Chantrys bedste ven, og det bliver sværere og sværere for Chantry at være en god kæreste og samtidig holde styr på sine voksende følelser for Wallace.

En bittersød fortælling om en kvinde der kæmper med valget af to forskellige typer kærlighed.

Citizen Gangster er baseret på den virkelige beretning om krigsveteranen Edwin Boyd, der desillusioneret efter Anden Verdenskrig forsøger at få dagligdagen til at hænge sammen, mens familiens drømme synes at glide længere og længere væk. Pengene er få, og jobbet som buschauffør hænger den rastløse Boyd ud af halsen, der i stedet drømmer om at drage til Hollywood og få sig en karriere som berømt skuespiller. Da han samtidig kan se, hvordan de rige skraber til sig, mens hans kone må knokle som vaskekone, får han nok. En dag beslutter han sig for at skaffe sig adgang til avisens forside på anden vis end via de skrå brædder: iført sin kones sminke og bevæbnet med sin tjenestepistol træder han ind i den lokale bank... En karriere som en af Canadas mest berygtede bankrøvere tager nu sin begyndelse.. Citizen Gangster er et atmosfærefyldt action-drama, hvis handling på forblændelig underbygges af imponerende skuespilpræstationer...