Newyorkeren Paul Kersey's kone bliver myrdet og hans datter voldtaget af en gruppe overfaldsmænd. Chokeret beslutter Paul sig for at tage loven i egen hånd. På sin vej igennem byens kriminalitetsbelastede gader skyder han enhver, der angriber ham. Kriminalitetsraten falder drastisk som følge af Paul's selvtægtsgerninger, og snart er han nærmest en folkehelt.

Feministen Jenny Fields føder en søn og opkalder ham T.S. Garp, efter faren der var Teknisk Sergent og rallede "aarp" inden han døde. Garp, der gerne vil være forfatter, gifter sig med sin barndomskæreste, mens moren bliver en kendt aktivist. Garps liv er fuld af op og nedture, mens mystiske og excentriske eksistenser befolker hans verden.

Menneskets seksualitet var i 1940’erne et mysterium for amerikanere i alle samfundslag – også for den nysgerrige professor Alfred C. Kinsey, som besluttede sig for at forske i emnet. På baggrund af mange tusinde interviews om mænd og kvinders sexvaner, udsendte han en rapport, der sprængte USA’s moralske mødom med en rambuk. Rapporten solgte 300.000 eksemplarer på en måned og viste til stor forargelse, at 92 % af de amerikanske mænd onanerede, at 85 % havde haft sex før ægteskabet, og at halvdelen havde været deres koner utro. Men der skulle mere til at tilfredsstille Kinseys nysgerrighed, og forskningen stoppede ikke her. Hverken på det professionelle plan – eller det private...

En bilulykke forårsager en enorm eksplosion midt i myldretiden lukker begge ender af tunnelforbindelsen mellem Manhattan og New Jersey, og flere hundrede mennesker omkommer. Mens stadig mere af tunnellen braser sammen, indser de få overlevende at de risikerer at dø af iltmangel, drukne eller på grund af brand.

Hvad har en tandlæge, en computernørd, en blikkenslager og en advokat til fælles? Til hverdag ikke ret meget, men når weekenden melder sig, trækker de pæne, midaldrende mænd i lædertøjet, gasser op for deres Harley’er og bliver til Wild Hogs! Så behøver Doug ikke tænke på, at sønnen synes, han er lam. Bobby behøver ikke tænke på, at det er konen, der har bukserne på. Dudley behøver ikke tænke på, at han bliver så genert over for kvinder, at han ikke kan sige to sammenhængende ord. Og Woody slipper for at tænke på, at hans kone har forladt ham. Derfor kommer Woody op med det perfekte svar på deres midtvejskrise: en ægte roadtrip fra Cincinnati til Stillehavets kyst. Endelig realiserer de den frihedsdrøm, som deres store kværne symboliserer. Og eventyret lader da heller ikke vente på sig – selv om de ikke er særlig godt forberedte på det.

I en svundne tid, dengang soldater plyndrede og voldtog, hvor hekse og troldmænd dyrkede deres ondskabsfulde spil, og magten sad i sværdet, fandtes der en legendarisk konge, som styrede sit rige med retfærdighed. Men det lykkedes for den onde tyran Cromwell, at styrte kongen og myrde ham og hans familie lige for øjnene af kongens ældste søn, som det dog lykkedes at flygte. Mange år senere er landet forvandlet til et undertrykt diktatur med lovløshed og et sultende folk. Indtil den dag det rygtes, at en sagnomspundet kriger er på vej til landet. Med sig har han den forhenværende konges sværd og et løfte: At hævne sin fars død og give magten tilbage til folket

Oplev hvordan legenden om Scorpion King opstod! Da Mathayus som dreng var vidne til, at hans far blev dræbt af kongen, omdannede hans hævntørst ham til verdens mest frygtede kriger i antikken.