Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.

Krigen mellem mennesker og Draconier hærger rummet. Efter et slag styrer rumpilot Davidge ned på en øde planet sammen med en af ærkefjenderne. Lige inden Dracen dør, føder den en lille baby, og Davidge føler meget mod sin vilje et ansvar for den lille unge. Sammen forsøger de at overleve på planeten, mens krigen raser videre i verdensrummet omkring dem.

Blue Bay, Florida. Et "lystsejler"-paradis, hvor man lever for "lyst" og "sejler" i penge. her har Kelly Van Ryan, en tordnende velskabt overklassesild, kastet sin kærlighed på sin sexede studievejleder.

James og Catherine har mistet gnisten, og deres respektive udenomsægteskabelige affærer er det eneste, der tænder dem. Efter et voldsomt sammenstød mellem James og dr. Helen Remington finder de dog begge en ny sexlyst. Crash viser David Cronenberg i sit es, vulgært kødelig og med et freudiansk sindelag. Filmen blev givet Juryens Specialpris på Cannes af en jury med Francis Ford Coppola i spidsen, da den havde premiere i 1996.

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.

USA i slutningen af 40'erne. Via kontaktannoncer og under foregivende af at være bror og søster charmerer parret Martha og Raymond sig ind hos enlige enker. Han forfører dem, mens hun stjæler alt, hvad de ejer. Bagefter myrder de koldblodigt deres offer for at gå videre til det næste. Et skræmmende kriminaldrama baseret på den sande historie om to af USA's mest brutale seriemordere.

Da den småkriminelle og småskøre Jesse en nat fræser gennem Las Vegas' gader i en stjålen Porsche, kommer han til at skyde en politibetjent. Han stikker af til Los Angeles, hvor han opsøger en fransk udvekslingsstudent, Monica, som gør ham mere end vild i varmen. Hun ledsager modvilligt Jesse på flugten til Mexico.

Gerald "Stone" Creeson er en hensynsløs kriminel som sidder inde for en alvorlig forbrydelse. Han indleder en række psykologiske spil mod sin tilsynsværge for at opnå prøveløsladelse, men efterhånden som han involverer sin kone i spillet, flyder motiverne sammen og det bliver svært at se, hvem der manipulerer hvem.