Ferdinand Griffon lever et kedeligt liv i Paris, indtil han han møder den forføriske våbensmugler Marianne Renoir. De stikker af på en kærligheds- og dannelsesrejse igennem Frankrig - ned til et solbeskinnet Middelhav. Men kærligheden får katastrofale følger for både Ferdinand og Marianne.
Harry Block er en anset forfatter, som bruger sit eget privatliv som inspirationskilde til sine bøger. Men det som i en roman kan være underholdende, bliver let kompliceret i virkeligheden. Harry har haft tre eks-koner, et stort antal elskerinder og seks psykiatere. Nu står han pludselig alene med kun én ven - Larry. Og han skal giftes med Harrys kæreste.
Borgerrettighedsforkæmperen Ivan Cooper har travlt med de sidste forberedelser inden starten på en fredelig protestmarch i den nordirske by Derry - bl.a. med at overtale de forskellige grupper på den irsk-katolske side til ikke at lave ballade. I det militære hovedkvarter er stemningen også anspændt. Den britiske øverstkommanderende er opsat på at statuere et eksempel og har udkommanderet ekstra mandskab i form af hårdkogte 'paras' (faldskærmssoldater). Pga. den overvældende militære tilstedeværelse forsøger Cooper at omdirigere demonstrationen. Men en del af demonstranterne fortsætter ad den planlagte rute og ryger dermed lige direkte ind i briternes afspærringer, hvor soldaterne venter med skarpladte våben...
Auggie Wren har en tobakshandel i Brooklyn. Her handler forfatteren Paul Benjamin, som efter sin kones tragiske død, har mistet al livslyst. En dag redder drengen Rashid Pauls liv. Som tak får han husly hos Paul et par dage, hvorefter han tager ud for at lede efter sin far. Bekendte fra Rashids fortid dukker i mellemtiden op hos Paul.
Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.
Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?