Det aller lækreste er faktisk, hvis du ikke ved ret meget om handlingen i The Big Lebowski. Hvis ikke allerede dine venner storgrinende har fortalt om nogle af situationerne, er det helt ideelt - du har det hele tilgode. Kig på billederne. Det er en hylende skæg forvekslingskomedie, der lå højt på biohitlisterne i månedsvis. Den er med Jeff Bridges som The Dude, Goodman som Walter, Buscemi som Shut-The-Fuck-Up Donny, og Turturro som Jesus (ikke ham den kendte). Den handler lidt om bowling og lidt om en kidnappet piges afskårne lilletå..

Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.

En turbulent komedie om en forladt ægtemand, en fremtidig ægtemand og en utrættelig rival. Alle tre er forelskede i den henrivende skøre Tracy, og de anser hver især deres chancer for lovende. Det er uklart helt indtil slutningen, hvem der får lov til at gifte sig med hende ...

Den unge mand Ricky udskrives fra psykiatrisk hospital med 50.000 pesetas og helt alene i verden. Han opsøger skuespilleren Marina, som han kendte da hun var prostitueret, og da hun ikke umiddelbart er interesseret i ham, binder han hende til sengen til hun lærer at elske ham.

Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.

Jack (Charlie Sheen) er på flugt. Han er dømt til livsvarigt fængsel for et bankrøveri, som han ikke har begået. Det lykkedes ham at flygte til Mexico, men ved en tankstation opdages han af en patruljebil. I panik stjæler han en ung kvindes splinternye BMW, og tager hende som gidsel, ved at true hende, med hvad hun tror, er en pistol. Det viser sig senere at være et stykke chokolade! Hvad Jack ikke ved, er at hun er datter af én af Californiens mægtigste mænd! Hvad der skulle have været et diskret forsvindingsnummer accelererer nu til et kæmpe mediecirkus, som byder på hundredvis af politibetjente, eksploderende lastbiler samt Anthony Kiedis og Flea fra Red Hot Chili Peppers.

Wayne og J.D. sætter alle kræfter ind på at forhindre, at deres kammerat Darren gifter sig med den forkerte kvinde.

Alexis bliver rimelig træt af sin overivrige kæreste Dustin, da han efter kun fem uger gerne vil flytte sammen. Alexis dropper Dustin, der imidlertid laver en sindrig plan for at vinde Alexis tilbage. Han hyrer sin bedste ven, kvindebedåreren Tank, til at invitere Alexis ud på verdenshistoriens værste date. Durtin er overbevist om at det lige præcis er det der skal til for at Alexis kaster sig tilbage i hans favn.

Clarke og Rogers er beviset på, at Gud har humor. De to tåbelige og uheldige sangskrivere er i desperat pengenød. Efter råd fra deres upålidelige manager, bliver duoen sendt af sted på en tur i Marokko, men bliver sat af i den mystiske republik Ishtar. Inden for et døgn har de to raget sig uklare med terrorister, banditter, CIA, KGB og hvad de nu ellers hedder, mens de samtidig konkurrerer om opmærksomheden fra en lækker kvindelig frihedskæmper.