En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…

Tom Ripley har slået sig ned i Italien, hvor han har skabt sig en stor karriere som kunsthandler og en formue ved at sælge forfalskninger. En dag kontaktes Ripley af sin gamle kompagnon Reeves, som vil have ham til at slå en mand ihjel for sig. Ripley er ikke interesseret, men kender den perfekte mand til jobbet, en lokal snedker ved navn Jonathan Trevanny. Jobbet gennemføres, men ofrets forbindelser i den ukrainske mafia har ikke i sinde at glemme, hvad der er sket.

Boston, 1691. Galgen står klar til troldmanden. Men det, der lignede en triumf for heksejægeren Giles Redferne, viser sig at være en kort fornøjelse, da troldmanden undslipper og hvirvles 300 år frem i tiden. Nu er det tid til at bede en bøn for englenes by, for her i Los Angeles begynder han arbejdet med at genforene de tre dele af djævelens bog, som vil afsløre Guds hemmelige navn. Hvis det udtales, vil hele skabelsen blive tilintetgjort. Redferne, som også kommer frem i tiden, får hjælp af Kassandra, som mirakuløst har overlevet troldmandens vrede. Men blodbadet tager fart, da det lykkes troldmanden at forene de to første dele.

Ex-soldaten Chris vender tilbage til sin fødeby efter 8 år i tjenesten, men alt er ikke, som det plejer at være. Byens levebrød - et stort savværk - er blevet lukket, og det hotteste sted er nu et casino, styret med hård hånd af Jay, en af Chris’ gamle bekendte. Jay styrer faktisk alt i byen fra sheriffen til narkohandlerne til hans sindssyge bøller, der banker alle, der ikke makker ret. Men Chris er ikke sådan en type, der finder sig i hvad som helst. Han sætter sig for at give de slemme banditter en lærestreg og at få sin elskede by på fode igen...

Der foregik uhyrligheder på Vannacutts Psykiatriske Institut for Kriminelle Sindssyge i 30’erne - eksperimenter, man slet ikke kan forestille sig… I dag er der ingen overlevende vidner. Intet overlevede Doktor Vannacutt’s eksperimenter, kun bygningen hvor det hele foregik står tilbage. Årtier efter milliardæren, Steven Price, fem fremmede til at tilbringe en nat i huset. Belønningen er én million dollars. Det eneste de skal gøre, er at overleve natten Men snart begynder huset at overtage festen - det bliver en lang nat...

Fra instruktøren bag The Silence of the Lambs kommer nu denne genindspilning af den klassiske thriller fra 1963, Charade. Da hun bliver målet for en hensynsløs bande, opdager "Reggie", Thandie Newton (Mission Impossible II) snart, at hendes nylig afdøde mand - Charles - levede et dobbeltliv. Hjulpet af den mystiske Joshua Peters, Mark Wahlberg (Planet of the Apes), og efterretningsagent Mr. Bartholomew, Tim Robbins (The Shawshank Redemption), begynder Reggie at få indsigt i sin mands hemmelige liv. Tiden er ved at rinde ud. Hun har ingen steder at gå hen og ingen, hun kan stole på, men Reggie må finde frem til sandheden - sandheden om Charlie.