Dr. Frankensteins barnebarn afsiger sig sin familie og insistere på at blive kaldt Dr. Fronkenstein. Fronkenstein bliver lokket til sin bedstefaders slot, hvor han hurtigt falder for famliesvaghederne og genoptager sin forfaders studier. Som tidligere lykkes det ham at skabe liv. Monsteret viser sig at kunne stepdanse og være en kæmpe publikumssucces.
Johnny Farrell arbejder for Ballin Mundson, indehaveren af et illegalt spillested og kasino i en by i det sydlige USA, hvor Farrell hurtigt bliver en af Mundsons hovedmænd. Alt er godt, lige indtil Mundson vender tilbage fra en rejse med sin nye brud, Gilda, en kvinde fra Johnnys fortid. Uvidende om deres tidligere kærlighedsforhold, tildeler Mundson Farrell tjansen med, at sørge for at Gilda er en trofast og loyal hustru. Fyldt med had, gør Gilda sit bedste for at modarbejde, intimidere og gøre Farrell jaloux, indtil omstændighederne gør, at han kan tage hævn.
Efter at have reddet den smukke Rosalie fra et overfald bliver sømanden Michael O’Hara hyret til en yacht, der tilhører hendes rige, men delvis invalide mand, Arthur Banister. Under turen fra New York til San Francisco bliver O’Hara forelsket i Rosalie. Samtidig får han et usædvanligt tilbud af Bannisters kompagnon George Grisby, men bliver snart anklaget for mord og befinder sig midt i et dødeligt og kompliceret drama af svindel og bedrag.
Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?
Den excentriske Pee-wee lever et lykkeligt liv indtil hans elskede cykel en dag bliver stjålet. Men den gode Pee-wee er fast besluttet på at genfinde sin store kærlighed, så han drager afsted for at igangsætte en større eftersøgning, der bringer ham vidt omkring i USA og i kontakt med en række farverige mennesker.
Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.
Da Clint Ramsey kone bliver myrdet af psykopat-betjenten Harry Sledge, bliver Clint uskyldigt anklaget for mordet. Derfor må han flygte fra sit job på nazisten Martin Bormanns tankstation og flygte tværs over USA. På turen fanges hans opmærksomhed konstant af unge storbarmede nymfomaner, der forsøger at udnytte ham seksuelt, og det hele ender i et - bogstavligt talt - eksplosivt klimaks!
Up! Starter med at en aldrende Nazist bliver myrdet, og er en blanding af vold, sex, hævn og store bryster. Den præsenteres som et mordmysterium, og historiens fortæller er en underskøn rødhåret og storbarmet skovfe, der imens hun gang på gang remser historien og plottet op, rider og gnubber sig op at træstammer og anden vegetation i skoven. Up! Er Russ Meyer når han er bedst.