Ludwig van Beethoven elskede musik, og han elskede kvinder. Men i det skjulte havde han en kærlighed så lidenskabelig, at han ved sin død efterlod et brev til sit livs elskede - uden at nævne navnet. Hans ven Anton Schindler vil opklare mysteriet og besøger kvinderne i Beethovens liv. Det bliver en rejse gennem den geniale komponists passioner, tragedier, romancer, storhed og fald.

Et filmhold er i gang med optagelserne til filmatiseringen af John Fowles berømte roman, hvor den ellers forlovede biolog Charles forelsker sig i Sarah, der har et skidt rygte efter en affære med en fransk løjtnant. Skuespillerne Anna og Mike spiller de to hovedroller og under optagelserne indleder de to et forhold, der på mange måde minder om den film, de indspiller samtidig.

Den 17-årige Shirley Lyner (Katherine Waterston) er ved at forberede sig på college og tjener lidt ekstra ved at være babysitter for kvarterets børnefamilier. Da en af forældrene - Michael, spillet af John Leguizamo - kører hende hjem en aften, stopper de op for at få en kop kaffe. Der er elektricitet i luften, de føler sig begge tiltrukket af den anden og pludselig går det galt. De kaster sig over hinanden og begynder at kysse. Det udvikler sig snart til en fast rutine. Shirley passer børnene mens Michael er ude med konen, og bagefter parkerer de et afsidesliggende sted og "hygger" sig. Michael kan ikke holde fingrene fra hende, og Shirley nyder de ekstra babysitter-penge, han betaler hende for at slippe af med sin skyld.

Carter (Adam Broody fra The O.C.) tager til en lille by i Michigan for at passe sin døende bedstemor og for at slippe væk fra det hektiske L.A., hvor hans liv ikke går helt som planlagt. Over for hans bedstemors hus bor Hardwicke familien, den hjemmegående husmor Sarah, der ikke længere elsker sin mand, men ikke orker at ændre på sit liv, og den rebelske datter Lucy (Kristen Stewart). Begge disse kvinder bliver draget mod Carter, og i mødet med dem finder han styrken til at acceptere sit liv.

Da politimanden Dutch (Harrison Ford) og kongreskandidaten Kays (Kristin Scott Thomas) ægtefæller omkommer i det sammen flystyrt, mødes de i forbindelse med den uhyggelige ulykke. Dutch tror nemlig, at der var noget mystisk ved hans kones rejse - og via lidt opklaringsarbejde finder han ud af, at hun rejste sammen med Kays mand under falsk identitet som mand og kone. Nu går han sammen med Kay og begynder at følge i sporerne af den hemmelige romance, og efterhånden som de borer i deres ægtefællers dobbeltliv, opdager de, at en ny kærlighed er begyndt at spire frem - nemlig mellem dem selv!