Brotherhood Of War - TaeGukGi – fortæller historien om to brødre fra Seoul, som, da Korea-krigen begynder i 1950, bliver indkaldt til hæren mod deres vilje. Den ældste bror kæmper hårdt for at gøre sig fortjent til en tapperhedsmedalje, så han kan sikre sin lillebrors hjemsendelse. Men han ændrer fuldstændigt personlighed i takt med, at krigshelvedet intensiveres.

Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

Mary Poppins er den fortryllende barnepige, der med tasken fuld af magi og eventyr, bogstavelig talt svæver ind i hjerterne på alle hun møder. Ikke mindst Jane og Michael, da hun bliver deres nye barnepige. De finder hurtigt ud af at Mary ikke er nogen helt almindelig barnepige, hun kan nemlig trylle, få ting til at flyve og elsker sjove lege! Men børnenes far, den strenge bankdirektør George Banks, bryder sig overhovedet ikke om Mary Poppins’ stil, ej heller fantasifulde og livlige børn!

En ung forfatter, der bor i London, følger mennesker i håb om at bruge deres liv i sine romaner, men hobbyen bliver en besættelse, og han finder snart ud af, at han går længere, end han havde tænkt sig.

Vel vidende at det muligvis er en fælde, indleder James Bond et forhold til den sovjetiske agent Tatiana Romanova i håb om at få fingrene i en meget værdifuld afkodningsenhed, som M16 desperat ønsker. Men både russere og briter er brikker i et udtænkt spil af Spectre-organisationen, der planlægger at få Bond til at stjæle enheden for derefter at lade ham myrde af lejemorderen Red Grant som hævn for Bond's drab på Dr. No.

Caractacus Potts er opfinder, men han kan kun knapt få alt til at køre rundt for ham selv, hans eccentriske far og hans to børn, Jeremy og Jemima. Da han får fat i en gammel racerbil bygger han dem op, og familien, og hans nye veninde, bliver trukket ind i en bizar eventyrverden, styret af den onde baron Bomburst.

Violet, Klaus og Sunny Baudelaire er tre unge, men meget intelligente børn som en dag får at vide, at deres forældre er døde i en ildebrand og har efterladt dem en usandsynlig stor formue, som de dog ikke må røre, før den ældste af børnene bliver myndig. Da de bliver sendt til Count Olaf (Jim Carrey) - en grådig fjern slægtning - for at bo, opdager de hurtigt, at han kun er ude på at få hele formuen for sig selv...

Den hemmelige britiske agent James Bond er på jagt efter Ernst Stavro Blofeld, der er leder af forbrydersyndikatet SPECTRE. Blofeld har udviklet en dødbringende virus, og truer med at sprede den over det meste af verden, hvis han ikke bliver benådet for alle tidligere forbrydelser. Det er ikke en mulighed, og James Bond infiltrerer Blofeld's kursted i alperne. Her forsøger Bond at sætte Blofeld ud af spillet, men situationen bliver kompliceret af, at han samtidig forelsker sig i den skønne komtesse Tracy.

En amerikansk og en russisk rumkapsel forsvinder under missioner i rummet, og straks beskylder de to nationer hinanden for at stå bag, hvilket får en tredje verdenskrig til at virke nært forestående. Men den britiske efterretningstjeneste opdager en nedfalden UFO-lignende genstand i Japan og sender deres bedste hemmelige agent James Bond afsted for at undersøge sagen. Han afslører hurtigt, at det er terrororganisationen SPECTRE med Ernst Blofeld i spidsen, der står bag rumkapslernes forsvinden. Nu sætter James Bond alt ind på at redde Jorden, inden atomkrigen bryder ud.

Et britisk spionskib forklædt som fisketrawler får ved et uheld en mine i nettet og synker i løbet af få øjeblikke. Ingen ombordværende overlever den voldsomme eksplosion. Og hvad værre er – ombord på skibet befinder sig en avanceret computer kaldet ATAC, der kan styre affyringen af atommissiler. James Bond må derfor straks bjærge maskinen, inden russerne få fingre i den og sætter hele verden i brand. Til at hjælpe sig får han assistance af den smukke Melina og smuglerkongen Milos Columbo.

Scaramanga, verdens farligste lejemorder, sender en forgyldt patron med nummeret 007 indgraveret til den britiske efterretningstjeneste MI6. Det bliver set som et tegn på, at Scaramanga vil myrde Agent 007, dvs. James Bond. MI6 sender derfor James Bond afsted til Asien for at opspore Scaramanga og sætte ham ud af spillet. Det lykkes Bond at finde Scaramanga's skjulested på en lille ø, men her går det op for Bond, at det måske ikke er Scaramanga, der har sendt patronen. Men hvis det ikke er ham, hvem er det så? Og hvorfor?

Den hemmelige britiske agent James Bond undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin. Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin inden han får myrdet millioner af mennesker?

Van Damme er oberst William F. Guile, der er på en umulig mission i Aisen: I Shandaloo holder den nådesløse krigsherre General Bison ikke blot 63 observatører, men også hele verdens nationer som gidsler.