Ridderen Antonius Block vender tilbage fra et korstog til middelalderens pesthærgede Sverige. Ridderen er begyndt at tvivle på sin Gud, efterhånden som han møder stadig mere nød og elendighed på sin vej mod hjemmet. Pludselig står han øje til øje med Døden, der er kommet for at hente ham. Ved at udfordre Døden til et spil skak skaffer Antonius sig dog en frist, som han vil bruge til at søge et konkret tegn på Guds eksistens. Bergman's berømte drama modtog juryens pris ved filmfestivalen i Cannes.

Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.

Unge Harry har taget hul på sit andet år på Hogwarts, trods adskillige advarsler. Det varer ikke længe, før Harry og vennerne opdager, at der er noget helt galt på skolen. Elever bliver forvandlet til sten, trusler bliver skrevet med blod på væggene og et dødbringende monster er løs! Nogen har åbnet Hemmelighedernes Kammer. Harry, Ron og Hermione sætter sig for at finde kammeret og dræbe monstret. Rygtet siger, at Hemmelighedernes Kammer er blevet åbnet af en arvtager til Salazar Slytherin – en af Hogwarts grundlæggere. Mistanken retter sig mod den arrogante elev, Draco Malfoy, men Harry frygter, at hans arvefjende, Voldemort står bag de skræmmende begivenheder.

Den kække søofficer Edmund Dantes har livet foran sig og planlægger at gifte sig med den dejlige Mercedes. Desværre bliver han forrådt af sin bedste ven og dømt til fængsel på livstid på en fjernt beliggende fængselsø. I fængslet møder Dantes Faria, der lærer ham at fægte og fortæller om en skjult skat. Efter årevis i fængsel flygter Dantes og genopstår som Greven af Monte Cristo for at hævne sig.

På et benedictiner kloster i 1327 dør en munk under mystiske omstændigheder. Det bliver op til franciscaner munken William og hans assistent at opklare mordet, men hurtigt kommer flere lig til og mystikken breder sig. Hurtigt kommer William på sporet af en større sammensværgelse og bedre bliver det ikke da den Hellige Inkvisation melder sin ankomst.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Parry (Robin Williams) er en hjemløs professor, der lever i en fantasiverden af slotte, røde riddere og kvinder i nød. Jack (Jeff Bridges) er New Yorks berømte radiovært, der en dag giver dårlige råd til en forstyrret lytter, hvilket får tragiske, katastrofale konsekvenser. Fattig og uden fremtid ser det håbløst ud for Jack, indtil han møder sin redningsmand - Parry.

Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.

I slaget ved Thermopylæ står Kong Leonidas og blot 300 af hans bedste krigere fra Sparta overfor en enorm persisk hær med Kong Xerxes i front. Xerxes eneste mål er at udrydde Leonidas og overtage oldtidens Grækenland, og chancerne for overlevelse er reelt ikkeeksisterende. Men modet blandt de 300 krigere er stort, og Kong Leonidas og hans mænd kæmper til sidste blodsdråbe – og inspirerer derved også det græske folk til at tage kampen mod fjenden op!

Året er 1122. Ridderen Godefroy er på vej hjem for at gifte sig efter at have frelst både kongen og fædrelandet. Undervejs rammes han desværre af en ondskabsfuld heks' forbandelse og opdager, at hans svigerfar er blevet forhekset til en bjørn. Godefroy nedlægger svigerfaren med sin armbrøst, og sammen med sin lille våbenbærer Jacquoille opsøger han fortvivlet en troldmand. Ved hjælp af en magisk trylledrik skal de rejse nogle dage tilbage i tiden for at rette fejltagelsen. Desværre er troldmanden temmelig senil, så nok lykkes det ham at sende vores venner på en tidsrejse, men det bliver til fremtiden. Helt præcis 871 år frem - til vor tid. Stedet, de havner på, er det samme, og slottet findes stadig, men det er nu bygget om til luksushotel. Der hersker stor forvirring, og snart ender alt i totalt kaos!

Året er 1375 og der hersker urolige tider i det fjerne østen. Det Kinesiske Yuan-tyrani har overtaget magten over det mongolske Ming-Dynasti og forholdet til Korea er forværret drastisk. En stor delegation sendes derfor fra Korea til Kina for at lave fredsforhandlinger med det nye styre. På rejsen bliver delegationen anklaget for spionage og dømt til at dø ude i ørkenenen, da Yuans hær pludselig går til angreb. Samtidig opdager men også, at Yuans soldater har taget den smukke Min-prinsesse Zhang til fange - hvilket vil føre til en årelang krig, hvis ikke hun løslades. Md sine sidste kræfter må den hårdt pressede hær nu forsøge at redde prinsessen fra den overlegne fjende. millioner af menneskeliv står på spil.

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

Udstationeret på Filippinerne, eskorterer Joe og hans gruppe en konvoj med forsyninger, undervejs bliver de angrebet af lokale rebeller - en af dem genkender Joe som en sort Ninja kæmper. Rent instinktiv forsvarer Joe sig, og hans evner inden for den hemmelige kampsport Ninjitsu bliver afsløret, ikke mindst overfor hans kammerater og officerer. Alene i sin kamp mod korruption, opdager Joe hemmeligheden omkring hans mystiske fortid - en hemmelighed der får ham i kamp med de onde Sorte Stjerne Ninja'er...

Piratdronningen Morgan Adams og hendes slave, William Shaw, er på jagt efter tre dele af et skattekort. Den sidste del er desværre i hænderne på hendes blodtørstige onkel Dawg Brown, piraten med den kulsorte sjæl, som myrdede hendes far. Hendes mandskab er skeptiske over for hendes lederevner, så hun er nødt til at finde skattekortet, inden de gør oprør. Og hendes opgave bliver ikke nemmere af, at de engelske myndigheder sætter alt ind på at stoppe hendes sørøveri.

Selvom drengen Ghost kommer fra det høje nord opdrager indianerne i Wampanoag-stammen ham som var han deres egen. Ghost vokser op og bliver en frygtindgydende kriger lige i rette tid til at forsvare stammen mod endnu en invasion af de grumme vikinger.