Kay kan ikke få sin bog færdig og derfor er både hendes forlægger og fans er utålmodige. Hendes hovedperson Harold er en desillusioneret embedsmand, der underligt nok viser sig også at være en virkelig person, der er stærkt plaget af en mytisk fortæller stemme inde i sit hoved. Da Kay beslutter at gøre det af med sin hovedperson, forsøger Harold samtidig at opspore kilden til den mærkelige stemme.
En brandvarm bus fyldt med sløve amerikanske turister kommer trillende i en ørken i Marokko. Som et lyn fra en klar himmel, rammes passageren Susan (Cate Blanchett) af et riffelskud, som også er startskuddet på tre hæsblæsende historier, der elegant flettes sammen til én smuk, smertefuld fabel. Det essentielle tema ligger i filmens titel, nemlig myten om babelstårnet, som symbol på manglende kommunikation og forståelse. En aldeles højaktuel politisk sprængfarlig film kombineret med universelle følelser. Bered dig på Babel, en tindrende smuk, bevægende og stærk beretning, der både har imponeret og glædet anmeldere og publikum.
Tom Ripley er enmenneskelig kamæleon med evnen til at passe ind i ethvert miljø. Han bliver af en rig værftsejer hyret til at rejse til Italien og overtale dennes søn Dickie (brillant spillet af Jude Law) til at vende tilbage til familiens forretning. Men Tom bliver dybt fascineret af Dickie, og snart har han møvet sig godt og grundigt ind i hans liv. Men én ting er at blive venner med Tom... noget andet er at slippe af med ham igen.
Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.
Juliet og Pauline har et ganske særligt venskab. Når de er alene lever de i en fantasiverden, som ingen andre kender til. Da deres forældre forsøger at skille dem ad for at undgå, at de påvirker hinanden uheldigt, bliver pigerne besat af tanken om for enhver pris at blive sammen - med uhyggelige konsekvenser til følge.
Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.
Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael er tilbage! Sjovere, hurtigere og coolere end nogensinde! Efter at have besejret deres ærkefjende, Flænseren, fordriver de fire Turtles nu tiden i deres kloakhjem med pizza, skateboards og småjobs. Men mørke kræfter lurer på byens overflade, og snart kommer vennerne på deres hidtil hårdeste opgave… Med en uovervindelig hær af monstre vil milliardæren Max Winters overtage verdensherredømmet, og de fire ninja-padder får brug for alle deres tricks og moves!
Karrierekvinden Rafi er lige blevet skilt, og med 37 år i bagagen er det biologiske ur begyndt at tikke højt. Da hun møder en 23-årig maler, og de forelsker sig, diskuterer hun tingenes tilstand med sin terapeut Lisa, der opfordrer Rafi til at kaste sig ud i affæren. Hvad Lisa - endnu - ikke ved er, at den 23-årige bejler er hendes egen søn.