Wembley Stadion, 1985. Queen-forsangeren Freddie Mercury træder ud på scenen foran tusindvis af fans til Live Aid. Bandet er på sit højeste. Det har været en kometagtig rejse, fra han møder et band, der mangler en forsanger til den ikoniske koncert: Op- og nedture, stoffer, sex, alkohol, aids. Musikken er revolutionerende og Freddie bryder alle konventioner.

Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.

En high-school klasse i Los Angeles' fattige spansk-talende kvarter, som tilsyneladende er opgivet af alle, og som også selv har svært ved at se nogen fremtid, får en anderledes matematiklærer, der sætter sig for at lære klassen differentialregning og med utraditionelle metoder lykkes det ham at gøre matematikken virkelighedsnær.

FBI-meddeleren William O'Neal infiltrerer Illinois Black Panther Party for at overvåge den karismatiske leder Fred Hampton. Som garvet tyv udfordrer O'Neal skæbnen ved både at manipulere sine kammerater og sin kontaktperson, specialagent Roy Mitchell. Hamptons politiske indflydelse vokser, samtidig med at han forelsker sig med Deborah Johnson, der også tilhører bevægelsen. O'Neal udkæmper en indre kamp. Er han på de godes side? Eller skal han knække Hampton og The Panthers, som FBI-chefen J. Edgar Hoover kræver?

John Lennon er en både smart, videbegærlig og skarp teenager, der vokser op i halvtredsernes krigsmærkede Liverpool. To ekstraordinære kvinder kæmper om hans gunst; Mimi, hans enestående tante, der tager sig af ham fra han er fem år gammel og Julia, hans biologiske mor, der efterlader ham i Mimis varetægt. Mens han forsøger at finde frem til sin egen identitet, søger den unge John tilflugt i kunsten og den nye musik, der flyder ind fra Amerika. Hans spirende og flagrende genialitet finder en ligesindet forbundsfælle i den unge Paul McCartney. Men præcis som Johns nye liv skal til at begynde, leder sandheden om hans fortid til en tragedie, der kommer til at følge ham gennem resten af livet.

'The Case for Christ' er baseret på virkelige begivenheder om en jounalist, og erklæret ateist, der forsøger at modbevise sin hustrus kristne religion.

En fordomsfuld engelsk lærerinde kommer til Siam i 1862 for at undervise kongens børn. Regentens forestillinger om andre kulturer - og især engelske kvinder - er lige så firkantede som Annas. Men som tiden går, finder de to ud af, at de alligevel ikke er så forskellige.

Ethan Learner er collegeprofessor og har det hele: En dejlig hustru og to skønne børn. Men en dag bliver familiens liv brutalt slået i stykker. Learners 10-årige søn bliver offer for en flugtbillist og mister livet. Flugtbillisten hedder Dwight Arno, og han har en jævnaldrende søn. Også hans liv er forandret for evigt.