Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...
I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.
Vincent er en kold og beregnende lejemorder, der anses for en af de bedste. Max er taxichauffør med store drømme, der aldrig bliver til noget. En skæbnesvanger nat kommer Max til at køre for Vincent, der er på vej ud for at udføre sin næste opgave. En nat, fem stop, fem attentater og en flugtscene. Deres skæbner knyttes sammen, og ingenting bliver nogensinde det samme igen. En nat der forandrer alt...
Skuespillerinden Nikki har fået en rolle i et remake af en gammel polsk film og overhører sin kvindelige nabos advarsler mod at indspille filmen. Det skulle hun nok ikke have gjort, for efterhånden bliver det sværere og sværere for Nikki at skelne mellem sig selv og sin filmkarakter. Og det viser sig at den polske udgave af filmen faktisk aldrig blev færdigspillet, da filmens kvindelige stjerne blev brutalt myrdet.
Hellboy er den sejeste, stærkeste, mest ondsindede og mest coole superhelt, verden nogensinde har set! Hellboy er en dæmon, påkaldt af den onde Rasputin og lige så onde nazister under 2. verdenskrig i et forsøg på at vinde krigen og skabe helvede på jord -heldigvis lykkedes det ikke og Hellboy bliver opfostret af de allierede styrker. Hans læremester er Professor Bruttenholm, en ekspert i det okkulte, og Hellboy lærer at bruge sine kræfter i kampen for det gode - men nu er superskurken Rasputin vendt tilbage...
John Connolly og James 'Whitey' Bulger vokser op sammen i Boston. Da de mødes igen i 1970'erne, er Whitey den mest frygtede gangsterboss i Massachusetts irske mafia, og Connolly er FBI-agent, der rydder op i underverdenen. For at udradere en rivaliserende mafiafamilie går Whitey med til at blive meddeler for FBI. Men Whitey misbruger aftalen til at gå amok i mord og bestikkelse.
I september 1978 blev det 13-årige avisbud, Carl Bridgewater, skudt på nært hold på en gård, der lå på hans avisrute. Ambulanceføreren Bert Spencer blev efterforsket i forbindelse med mordet, men efter arrestationen af fire mænd, der havde udført flere væbnede røverier, mistede politiet interessen for ham. Også selv om han mindre end et år efter blev dømt for et lignende mord på en landmand. Tyve år senere vandt de fire røvere en appelsag, og dermed er mordet på Carl stadig uopklaret. Kriminologen David Wilson undersøger bevismaterialet omkring mordet og konfronterer i en række opsigtsvækkende samtaler Bert Spencer om sine opdagelser.
Efter at være undsluppet fra et sindssygehospital, vil den sindssyge Dr. Niemann og hans tjener, forsøge at genoplive Grev Dracula, Wolf Man, og Frankensteins monster for at få hævn over deres mange fjender...
Universets fire mest lusede astronauter er på opdagelse langt ude i rummet. Der har de svævet rundt alt for længe med en blind maskot, skibets døde kaptajn og country musik som eneste selskab. Deres opgave er at sprænge politisk ustabile planeter med hjælp fra en selvtænkende supersensitiv bombe. Et relativt meningsløst rutinejob, som vil få hvem som helst til at blive sindssyg af kedsommelighed og det er præcis, hvad besætningen er ved at blive. Hvad der er endnu mere urovækkende er at bombe nr. 20 begynder at tro den er Gud. En opdagelse som virkelig bogstavelig talt får den til at eksplodere af glæde - sammen med hele rumskibet.