Den sky gymnasienørd Peter Parker drømmer om smukke Mary Jane. En dag bliver bidt af en genmanipuleret edderkop, og det giver ham overmenneskelige kræfter. Da hans onkel Ben myrdes, sværger Peter at blive en superhelt. Snart står han over for skurken Green Goblin alias forskeren Norman Osborn, der har opnået stor styrke og intelligens i et vovet eksperiment, som desværre også har gjort ham bindegal.
Green Goblin er knapt død, før en ny superskurke udfordrer vores alle sammens edderkop. I et fejlslagent fusionsforsøg får Peter Parkers idol, forskeren Otto Octavius, fire ekstra metalarme, der overtager hans forstand og gør ham til den gale dr. Octopus. Samtidig prøver Parker, alias Spider-Man, at få sit privatliv til at hænge sammen med kæreste, job og venner. Der bliver nok at se til.
Men in Black følger agenterne K (Tommy Lee Jones) og J (Will Smith), der arbejder for en tophemmelig organisation, som har til opgave at overvåge alle rumvæseners aktiviteter på Jorden. De to sortklædte mænd havner midt i et livsfarligt plot, der er udtænkt af en intergalaktisk terrorist (Vincent D’Onofrio), som er ankommet til Jorden for at snigmyrde to ambassadører fra modstødende galakser. K og J’s opgave går ganske enkelt ud på at fange rumskurken og forhindre verdens undergang. Og det er venstrehåndsarbejde for de to mænd i sort.
Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!
Spider-Man alias Peter Parker har succes på alle fronter. Folket elsker ham som superhelt, hans fotografkarriere går strygende, og han har endelig fundet lykken med Mary Jane! Men livet på den ultimative solside får en ende, da en symbiot fra rummet vælger Spider-Man som vært. En symbiot, som sætter ham i kontakt med de mere sorte og mørke følelser i sig selv.
Under en rutineopgave opdager Agent J (Will Smith) en djævelsk plan af det onde monster Serleena (Lara Flynn Boyle), der er forklædt som sexet undertøjsmodel. Da Serleena tager hele MIB-bygningen som gidsel, søger Agent J hjælp hos sin gamle makker, Agent K (Tommy Lee Jones), der nu arbejder på et posthus, og har fået slettet alle sine erindringer om sin tid hos MIB. Sammen må de kæmpe for at redde Jorden, galaksen og MIB fra universets skumle slyngler. Heldigvis har de medbragt masser af ammunition...
Mega City i det 23. århundrede. Her har Dommerne magten, og den nidkære og barske Dommer Dredd er deres bedste mand. Dredds eneste ønske er at opretholde loven, hvilket ofte får konsekvenser for andre mennesker, skurke såvel som venligtsindede. Da en ondsindet Dredd-dobbeltgænger begynder at myrde løs blandt byens mediefolk, får Dredd for alvor problemer. Han skal både bevise sin uskyld og redde byen fra undergang.
At den godtroende og lidt ustruktureret vagtmand John Brown, ikke kom ind på politiskolen, var ikke så mærkeligt. Men John giver ikke op, han har nemlig en drøm om at blive verdens bedste politimand. I et tophemmeligt eksperiment bliver John forsøgskanin. Dr. Brenda Bradford, som John er forelsket i, bygger ca. 14.000 forskellige finesser ind i Johns krop. Han bliver til en levende maskine og under navnet Inspector Gadget går han med liv og sjæl i gang med at fange skurke. Til sidst står han foran sin vanskeligste opgave: At redde verden fra super-skurken Claw. Og dér er de tekniske tingester ikke bare en hjælp, men det kan også være besværligt at have en helikopter i hatten, spiralfjedre under skoene og lange udtræksarme!
Den dynamiske duo er tilbage. Batman og Robin er siden sidst blevet et fasttørnet makkerpar. Denne gang er det superskurken Mr. Freeze, der truer med at gøre Batman kold, én gang for alle. Varmblodig er til gengæld Poison Ivy, der med sine dødbringende kys er et giftigt bekendtskab. Det ser iskoldt ud for Gotham City, da Batman og Robin pludselig får uventet hjælp fra ingen ringere end Batgirl.