Den unge racerkører Speed Racer er nærmest uovervindelig i bilen Mach 5, som hans far har bygget. Næste store udfordring er at vinde landevejsløbet The Crucible, hvor hans bror blev dræbt år tidligere. Men den onde forretningsmand Royalton har sat alle ufine metoder ind på at vinde The Crucible, og han sætter alle sine håndlangere ind på at forhindre Speed Racer i at gennemføre.

Tiden er 2. verdenskrig, stedet en græsk ø under tysk belejring. En gruppe krigsfanger drømmer om at slippe ud af nazisternes kløer - og om at få fingre i den guldformue, som hårdnakkede rygter vil vide er skjult på øen.

Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...