Simba forguder sin far, kong Mufasa, og tager gladeligt sin skæbne som kronprins til sig. Men det er ikke alle i kongeriget, der glæder sig over den lille ny. Scar, Mufasas bror og tidligere arving til tronen, har sine egne planer. Kampen om Kongeklippen ender i forræderi og tragedie, og Simba må se sig forvist fra sit hjem. Med hjælp fra et par spøjse, nye venner må Simba nu forsøge at blive voksen og tilbageerobre det, der retmæssigt er hans.

Sultanens datter Jasmin vil ikke giftes med hvem som helst. Hun løber derfor hjemmefra og møder i byen Agrabah den tyvagtige gadedreng Aladdin. Imidlertid har Jafar, sultanen rådgiver, planer om at gifte sig med Jasmin for at tilrane sig tronen, og han gør alt for at spolere Jasmins og Aladdins spirende romance. Heldigvis får de hjælp af et flyvende tæppe og den magiske ånd Genie.

Da rektor for Max's skole ringer og klager over sønnens opførsel, beslutter Fedtmule at tage Max med på en rigtig far-søn fisketur. Max er ikke begejstret, for han vil hellere til koncert med sin nye kæreste Roxanne. Men turens mange oplevelser fører lidt efter lidt de to generationer sammen.

Det er den klassiske Camelot-legende, der ligger til grund for denne tegnefilm. Helten er en heltinde og hedder Kayley, datter af ridderen Sir Lionel. Hun tager sammen med sine venner, en tohovedet drage, samt Garrett - en blind ex-væbner, på jagt efter det legendariske svær Camelot, så det kan komme tilbage til sin retmæssige ejermand - kong Arthur.

Prinsesse Odette og prins David er som skabt for hinanden. Det synes deres forældre, kong William og dronning Umberta, der regerer over hver sit kongedømme, i hvert fald. Og med et giftemål håber de at kunne forene deres riger. Ind i vor historie træder så den onde troldmand Grovbert, der af forsmået kærlighed til Odette forvandler hende til en svane. Dybt inde i den mørke skovsø, hvortil hun er forvist, finder hun nogle gode venner; frøen Jean-Bob, skildpadden Kvik og søpapegøje Lunde, der slutter sig til at hjælpe Odette for at genforene hende med David og ophæve den grumme forbandelse…

Askepot 3: Tiden skrues tilbage: Cinderella III er skabt af Disney-studierne direkte til hjemmebiografen og er den anden af slagsen, der mange år senere efterfølger klassikeren fra 1950. Den ser bort fra begivenhederne i Cinderella II og tager handlingen op umiddelbart efter den originale historie. Askepots onde stedmor viser sig at have magiske evner, og hun fremtryller en situation, hvori alt det, som den gode fé skabte før ballet på slottet, bliver vendt på hovedet, som om det aldrig var sket.

I en landsby i England hygger dyrlægen Dr. Dolittle sig med sine husdyr og hævder, at han kan tale med dem. Han anbringes på et sindssyge-hospital, hvorfra han flygter og sammen med sine venner sejler ud for at finde den Store Lyserøde Søsnegl. Denne musicalversion fra 1967 af Hugh Loftings historier har mange anmelderfjender, men vandt faktisk 2 Oscars og blev nomineret til 3 andre.

Da highschool nørden Will Burton starter på en ny skole, drømmer han ikke om, hvad der venter. Snart er han involveret i et aparte rockband med ét stort håb: At stille op og vinde i den store rockkonkurrence, Bandslam. Men hvor store chancer har outsiderne egentlig? Og ligger der i virkeligheden helt andre intentioner bag ambitionerne? Bandslam er komedien med den sejeste rockkonkurrence, som vi kender fra de store nationale musikkonkurrencer, hvor Hudgens fra "High School Musical" spiller sin første rolle uden for HSM-serien. Get ready to rock!

Kalle bor med sin far Palle og mor Trille på en lykkelig villavej. Selv om Kalle ved alt og spiller SmartyBoy, savner han noget. Da en dag familien får en lillesøster, Lille, er det hele godt. Altså bortset fra, at hun har vinger på ryggen. Fødselslægen og Karin Fra Kommunen kalder dem hudlapper og vil have dem væk så hurtigt som muligt. Da Kalle har set Lille flyve med vingerne, vil han ikke have det.