Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.

Mia Hall (Chloë Grace Moretz ) troede, at det sværeste valg hun nogensinde skulle stå overfor, ville være at beslutte, hvorvidt hun skulle forfølge drømmen om en musikkarriere eller gå efter kærligheden og blive sammen med Adam (Jamie Blackley). Men i løbet af et sekund ændres alt, og Mia befinder sig pludselig på tærsklen mellem liv og død. På denne afgørende dag, skal Mia nu ikke kun beslutte sig for det næste skridt på livets vej, men tage den ultimative beslutning om sin egen skæbne.

Samantha er en ung amerikaner, der studerer musik i London. Hun elsker sin engelske kæreste, Ian, dybt, men Ian er så optaget af sit arbejde, at han har en tendens til at forsømme hende. Først da tingene tager en tragisk drejning, indser Ian, at han ikke kan bære at miste Samantha. Men som ved et mirakel får Ian en chance til, og nu må han udnytte den til at vise Samantha, hvor meget hun betyder for ham.

I dette humoristiske og hjertevarme drama bliver en syrisk musiker og hans medflygtninge sendt til en fjerntliggende ø, mens de afventer svar på deres asylansøgninger.

Noni er musikverdenens seneste superstjerne, men presset ved berømmelse gør hende nervøs - indtil hun møder Kaz, en flot, ung politibetjent med politiske ambitioner, som har fået til opgave at beskytte hende. Tiltrækningen er gensidig, og Noni og Kaz falder med et brag for hinanden til trods for protester fra Nonis mor og Kaz's far. Men Kaz's kærlighed er muligvis den manglende brik, som giver Noni mod til at finde sin egen stemme og bryde fri for at blive den kunstner, hun var bestemt til at blive.

Sangeren Danny var stor i 70'erne og lever stadig det vilde rockstjerneliv, selv om han efterhånden er blevet 64. Men da han modtager et brev skrevet til ham for 40 år siden af selveste John Lennon, beslutter han at lægge sit liv om. Han aflyser en udsolgt turne og tjekker ind på et lille hotel for at genfinde sin kærlighed til musikken og sin 40-årige søn, som han aldrig har kendt.

Solisten er et følelsesladet og medrivende drama om musikkens forløsende magt. Journalisten Steve Lopez (Robert Downey Jr.) møder tilfældigt Nathaniel Anthony Ayers (Oscar®-vinder Jamie Foxx), der som barn var et musikalsk vidunder, men som nu er hjemløs og spiller violin på gaderne i Los Angeles. Steve sætter sig for at hjælpe det musikalske geni med at få styr på sit liv, og der opstår et unikt venskab mellem dem - et venskab, der ændrer begges liv.

Deke Rivers (Elvis Presley) kører lastbil og har en stemme og en udstråling, der gør kvinderne bløde i knæene. Det opdager manageren Glenda Markle, og hun hyrer ham derfor som forsanger til sit band. Sød musik opstår mellem Deke og Susan, der er sangerinde i gruppen. Deke er snart en kæmpe succes, men hans svingende hofter og våde blik vækker en del opsigt i sydstaterne, hvor gruppen optræder. Og ikke kun på den gode måde.

Scott Roper, som har talegaverne i orden. Hans velsmurte mundtøj og rappe replikker har gjort ham til en af de mest ansete betjente hos politiet i San Francisco. Med sine uortodokse men overbevisende arbejdsmetoder er han blevet styrkens bedste gidselforhandler. Ropers liv forandres, da han får en ny ung skydeglad makker Kevin, som han skal lære op. Samtidig står han overfor en ny opgave, hvor psykopaten Korda holder flere personer som gidsler. Gidseldramaet udvikler sig til et mareridt for Roper. Han skal både holde sin skydegale makker i en kort snor og samtidig holde øje med Kordas morderiske leg med menneskeliv.

En bølge af kriminalitet med tilnavnet Operation Kaos hærger byen, så nu skal der sættes en ekstra styrke ind. Og når den styrke består af aspiranter fra Politiskolen, kan man lige så godt bede til de højere magter.