Med sit blændende og nærmest naive smil, følger vi Ed Wood, som forsøger at blive en anerkendt instruktør. Hans overtalelses evner fejler bestemt ikke noget, da det lykkes ham at skaffe kapital til alle sine film. Problemet er bare, at Ed Wood ikke er det mindste perfektionist, og selv en væltende gravsten på en kirkegård i en central scene, bliver ikke taget så nøje. Omgivet af underholdningsbranchens skøreste udskud tager Ed kunsten at skabe dårlige film til et helt nyt lavpunk.
Pizzabudet Daniel sadler om til taxichauffør, men hans svaghed for høje hastigheder og foragt for autoriteter bringer ham hurtig i knibe. For ikke at miste sin taxilicens efter en hastighedovertrædelse bliver han nødt til at arbejde som chauffør for en kørkorteløs detektiv i jagten på en bande tyske bankrøvere. Sammen med kæresten Lilly og en masse pizzabude forfølger han røverne og kaster sig ud i vilde biljagter.
Tag med på en fantastisk rejse imellem fremtidens universer. Oplev superhelten Dens vilde kamp imod universernes stærke kræfter. Det er cyber-ondskab, cyber-sex og cyber-action. Det er provokerende fed science fiction. Heavy Metal er kult-filmen med de vilde animationer om et surrealistisk rædselsvækkende fremtids-univers, der har hærget USA's biografer konstant siden urpremieren i '81. Denne ultimative perle inden for "Japanimation"-genren har opnået kultstatus.
Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?
Chicagos mest kæphøje strømerpar, Ray og Danny, jokker grundigt i spinaten, da de spolerer en større undercover-mission i deres jagt på narkobaronen Julio Gonzales. Som straf sender chefen dem på tvunget ferie i det solrige Key West, hvor de overvejer at slå sig ned og købe en bar. Men da de hører, at Julio er på fri fod og ude efter dem, tager Ray og Danny tilbage for at rydde ordentligt op efter sig.
Familien Fizpatrick er af irsk afstamning, katolske, rebelske og krakilske. Siden de var små, har faderen konstant løst sønnernes uenigheder ved at lade dem bokse i baghaven. Nu er de voksne, men til trods for deres forskellige karrierevalg er de stadig lige konkurrerende over for hinanden. Mickey er efter en brudt forlovelse blevet taxachauffør, mens Francis tjener bunker af penge på Wall Street. En dag svæver den smukke Hope ind i Mickeys taxa, og som det tit kan ske, når taxameteret kører, gifter de sig 24 timer senere. Francis, der udadtil lever et perfekt liv, er gift med den smukke Renee, men har også en seriøs affære med Mickeys eks-forlovede, Heather. Hun har en succesrig karriere, men Mickey fandt i sin tid ud af, at hun finansierede sin collegeuddannelse ved at tage sig rigtig, rigtig pænt af ældre gentlemen med kontoen i orden.