Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen.

Noredin er en korrupt politiefterforsker i Cairo, som systematisk afpresser de lokale kriminelle for penge. I en tåge af stoffer og alkohol holder han sig oven vande i et retssystem, der er på kanten af et kollaps. Efterforskningen af mordet på en kendt sangerinde, der findes død på The Nile Hilton Hotel, havner på Noredins bord. Det der ligner et simpelt jalousidrama, viser sig hurtigt at være mere kompliceret end først antaget, og sporene fører helt ind i den politiske magtelites inderkreds. Noredin begynder at stille spørgsmålstegn ved sin egen moral, mens han bliver draget ind i en mørk labyrint af prostitution, mord, magtmisbrug og skjulte politiske motiver.

Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.

Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.

Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.

Hotel New Hampshire, der er baseret på John Irvings roman med samme titel, handler om familien Barry; far, mor, bedstefar, fem børn og en udødelig hund med det ildevarslende navn Sorg. Historien udspiller sig dels i USA og dels i Wien i årene fra 1939 op til vore dage. Det er en komisk og tragisk fortælling med en flok drømmere og deres møde med tilværelsens store øjeblikke, kærligheden, døden og alle de groteske, farlige og smukke ting, der binder livet sammen.

Et ægtepar er tynget af økonomiske problemer, der har tæret på deres kærlighed. Men da de får held i spil, beslutter de sig for at blive sammen – til døden dem skiller.

Hustleren Jack Ryan får job som dommer Walter Crewes personlige oppasser på Hawaii. Solen skinner, der er penge på kontoen, og Jack nyder livet, indtil han møder og forelsker sig i den nuttede Nancy. Hun er nemlig sendt ud af byggespekulanten Ray Ritchie, der er en af dommer Walters gamle fjender. Pludselig er livet ikke længere så enkelt for Jack.