Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Under napoleonskrigene bliver det britiske skib Surprise pludselig angrebet af det franske kaperskib Acheron. Surprise bliver alvorligt skadet, og en stor del af mandskabet såres. Alligevel er kaptajn Jack Aubrey fast besluttet på at tage kampen op med Acheron. Han sætter efter det franske skib på en yderst risikabel mission.

Den unge, karismatiske kong Henry V drager i krig for at lægge Frankrig under det engelske imperiums fødder. Han tvinges til at kæmpe mod både sine egne soldaters svigtende moral og sin egen indre tvivl, inden de støder sammen med fjenden i Agincourt. I vedholdende øsende regnvejr og mod en hær, der er seks gange større...

Efter at have deltaget i Richard Løvehjerte's korstog til Det Hellige Land vender Robin sammen med maureren Azeem tilbage til England. Her har den frygtede sherif af Nottingham tilranet sig stor magt og forlovet sig med den skønne lady Marian. Robin samler en flok modige svende i Sherwood-skoven for at stoppe sheriffens tyranni og ikke mindst giftermålet med lady Marian.

"The Great Raid" er den hidtil ukendte beretning om en lille flok helt almindelige, ekstraordinært modige mænd og kvinder, der elskede, kæmpede og døde i frihedens navn. Episk og gribende som ’Pearl Harbor’, heroisk som ’Saving Private Ryan’ og realistisk som ’Kammerater i Krig’. 3 år i den japanske krigsfangelejrs helvede har kostet dyrt. De er nu kun 500 tilbage. Håbet og den smule mad og medicin civile modigt smugler ind, holder dem lige akkurat i live. Livlinen skyldes den altopofrende kærlighed mellem fangelederen Major Gibson og sygeplejersken Margaret, som arbejder for modstandsbevægelsen. Nu nærmer redningen sig - de amerikanske tropper stormer frem på Filippinerne. Men japanerne myrder alle fanger, når de trækker sig tilbage. I desperat forsøg på at redde de sidste fanger iværksætter 6th U.S. Ranger Battalion et overraskelsesangreb dybt inde bag fjendens linier. Skridt… for skridt… sniger soldater og partisaner sig gennem junglen – i stilheden før stormen.

Operation Chromite er kodenavnet på den operation General Douglas MacArthur satte i værks mod det besatte Sydkorea i september 1950. Målet var at trænge ind i byen Incheon gennem havnen, der var spækket med miner. I et forsøg på at afsløre, hvor disse miner var placeret, trængte et lille hold af sydkoreansk soldater i forklædning ind i området nogle uger før operationen skulle løbe af stablen. Hvis hovedoperation var håbløs, så var denne lille ekstra mission endnu mere håbløs!

Et uadskilleligt venskab forbinder Kong Arthur (Mel Ferrer) med Sir Lancelot (Robert Taylor). Arthurs skinsyge søster Morgan Le Fay og hendes mand Modred vil gøre Arthur kravet om tronen stridig, og de skyer ingen midler hertil. Selv om Modred og hans hær bliver slået, benåder Arthur sin modstander. Lancelot forlader irriteret hoffet, men vender tilbage, da Arthurs brud bliver bortført på bryllupsdagen.

Opfølgeren til den meget populære Dragonheart er endelig kommet! Se familiefilmen der tryllebinder dig med fængslende spænding, samtidig med at den får dig til at le. Alt sammen i en sjælden blanding af fantasi og virkelighed. Denne film skal simpelthen ses af alle, der holder af storslåede eventyr og heftige specialeffekter. Tag med stalddrengen Geoffrey og dragen Drake gennem deres voldsomme strabadser, når de forsøger at slippe fra onde riddere. Geoffrey og Drake viser prøver på det sande venskab mellem en dreng og en drage i en tid, hvor det gode hele tiden må kæmpe mod det onde. Tekst fra omslag

En overlevende fra Store Belejring af Rochester slot kæmper for at redde hans klan fra fra Celtic Raiders. En efterfølger til 2011-filmen, "Ironclad".