Hvad hvis du ikke måtte røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet eller… kysse nabodrengen? Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem. Men det stopper ikke nabodrengen Olly. De kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd. Maddy er desperat for at opleve verden udenfor og sammen med Olly, er hun villig til at ofre alt. Også selvom det betyder at risikere at miste alt.

Biografisk drama om forfatteren Iris Murdoch, som en dag bliver diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun mister alt, bortset fra sin elskede mand John Bayley, som er fast besluttet på at stå ved hendes side. Filmen veksler mellem nutid og datid, og er baseret på Johns memoirer.

Bogormen Casey Carlyle (Michelle Trachtenberg) føler sig fanget mellem drømmen om at blive kunstskøjteløber og den strenge mor (Joan Cusack), der kun tænker på at få hende ind på Harvard universitetet. Casey fantaserer om en dag at blive som klassekammeraten Gen (Hayden Panettiere), der træner kunstskøjteløb og konkurrerer på eliteniveau. Så da Casey får chancen for at træne sammen med Gen og hendes coach (Kim Cattrall), går hun imod sin mor og satser alt på at nå drømmen om at blive prinsessen på isen… Ice Princess er en herlig film om, hvor vigtigt det er, at tro på sig selv og følge sin drøm – også selvom den virker uopnåelig.

Karriereadvokaten Claire og hendes mand Tom, en succesfuld entreprenør, lever et idyllisk liv og planlægger at få børn. En dag har parret indbrud og kort efter arresteres Tom af FBI og anklages for under en hemmelig militæroperation at have myrdet civile under sit rigtige navn Ronald Chapman. Tom indrømmer at have levet 15 år under falsk identitet, men hævder også, at han er gjort til syndebuk. Claire tror på sin mand, men for at forsvare ham ved en militærdomstol, søger hun hjælp hos Charlie Grimes, et ’wild card’ , der tidligere selv faldt i unåde ved militæret.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Kærligheden i alle nuancer udgør nerven i den romantiske handling, der udspiller sig på og omkring en populær café i Oregon. Her møder vi den lokale forfatter og professor Harry Stevenson, som ser hvordan kærligheden påvirker byens beboere. De forelsker sig, forbedrer hinanden og drømmer om at blive ramt af den store kærlighed. End ikke Harry kan modstå Amors uberegnelige leg.