Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.

Da en gæst på hotellet pludselig dør, overtager den udbrændte journalist David Locke (Jack Nicholson) hans identitet. Med den afdøde mands aftalekalender som guide rejser Locke rundt i Europa og Afrika og holder møder med farlige våbenhandlere og bliver forelsket i en forførende ung kvinde (Maria Schneider). Men hans spændende og nyfundne frihed er ikke uden omkostninger, og Locke indser lidt efter lidt, at han er ude på meget dybt vand. Jack Nicholson leverer en imponerende præstation. The Passenger vandt en Bodil i 1976 for Bedste europæiske film.

Simba er løvernes konge, og sammen med Nala får han datteren Kiara, der vokser op til at være lige så uregerlig som sin far var engang. På et af sine eventyr møder Kiara løveungen Kuro, der er søn af Kira, der står i spidsen for de lede hyæner, der stadig spøger i kulissen. Selvom de to kommer fra hver deres side, vokser venskabet hurtigt.

Inspirationen til filmens plot stammer fra virkelige hændelser i Japan, hvor der er rapporteret tilfælde af skolepiger som havde overfaldet mandlige netbrugere der kontaktede mindreårige piger via diverse chat foraer. Den 14 årige pige Hayley Stark kommunikerer med den 32 årige fotograf Jeff i et chatforum på internettet. Jeffs omhyggeligt udlagte madding ser ud til at virke, for Hayley indvilliger i at mødes med ham. Hayley virker tillidsfuld, uskyldigt flirtende og optræder gerne for erotisk anlagte fotografier i hans hjem. Jeff tror, han er på vej mod den syvende himmel, men er i virkeligheden på vej i helvedet. For Hayley har udtænkt en djævelsk plan for at afsløre Jeff som pædofil forfører og er mere end parat til at gi' ham en chokerende lærestreg, han aldrig glemmer?

Vi har savnet ham i 20 år, men nu er Rambo endelig tilbage! På grænsen til det borgerkrigshærgede Burma begynder det hidtil blodigste kapitel om frihedskæmperen John Rambo. Et hold nødhjælpsarbejdere er fanget bag fjendens linjer, og kun én mand tør krydse grænsen og kaste sig ud i den ondeste junglekrig. Navnet er Rambo, og metoden er klar: Burn Burma, Burn!

Den russiske ballerina Dominika Egorova tvinges til at blive spion. "Din krop tilhører staten", får hun at vide. Hun er fanget i en verden, som hun er desperat for at slippe ud af, da hun sendes til Budapest for at lokke oplysninger ud af en CIA-agent.

Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.

Jack har fået sin fede båd og sin Joan. Men Joan keder sig og betænker sig ikke da den stenrige sheik Omar inviterer hende til ørkenlandet. Jack bliver hjemme og surmuler, men da Joan kommer ud i noget snavs, kommer han selvfølgelig til undsætning

Den frygtløse eventyrer Dirk Pitt er på jagt efter et legendarisk spøgelsesskib med værdifuld last, der skulle befinde sig dybt inde i det sandede og farlige Vestafrika. Med sig har han sin gode ven og hjælper Al, samt doktor Rojas, der undersøger en mærkelig sygdom, der hærger området. Men ikke alle i Sahara synes lige godt om Dirk og hans ekspedition.

Skattejægeren Lara Croft kommer på en livsfarlig opgave, da hun skal opspore Pandoras æske. Legender siger, at alt liv stammer fra denne æske, men at æsken også kan lægge hele jorden øde igen. Under sin jagt på æsken rejser hun til det ene smukke og eksotiske sted efter det andet. Her møder hun adskillige skurke, som også ønsker at få fingre i æsken, bl.a. en skruppelløs terrorist og den kinesiske mafia. Heldigvis er Croft fænomenal på motorcykel, hest og jetski - og samtidig er hun toptrænet, god til kampsport og yderst hurtig på aftrækkeren!

Stedet er USA i det 21. århundrede. Samfundet er ved at gå til grunde i anarki og barbari som følge af en dødbringende pest. Den eneste, der er i stand til at udvikle en vaccine, er den smukke Pearl Prophet (Dayle Haddon), som er halvt menneske, halvt robot. Men under sin desperate kamp for at helbrede verden tages Pearl til fange af de menneskeædende Flesh Pirates, som har i sinde at beholde serummet selv... og bemægtige sig verdensherredømmet! Nu er det kun den toptrænede sværdkæmper Gibson Rickenbacker (Van Damme), der kan redde hende - og komme menneskeheden til undsætning.

Denne gang suger det skumle drømmedæmon Freddy Krueger sine specielle evner fra et endnu ufødt barn, mens han efterlader lig i hobetal på sin vej. Og som om det ikke var slemt nok, er der klare tegn på, at han vil blive nærmest uovervindelig, hvis barnet bliver født. Noget må der gøres. For hele verdens skyld.

Velkommen til Alcatraz. En gruppe kommando-soldater overtager fængslet, da der sidder en dødsdømt mand fanget, der ved hvor der er $200 mill. gemt i guld. Seagal er en betjent undercover, for at hjælpe med at afklare situationen og befri en dommmer, som soldaterne holder som gidsel.

Da den modige eventyrer Allan Quartermain hører, at hans bror er forsvundet i Afrika, udskyder han sit bryllup og tager straks af sted for at finde ham. Sammen med sin viljestærke forlovede, der er arkæolog, begiver Quartermain sig ud på endnu et jungleeventyr. Undervejs opdager de den hemmelige sti, der efter sigende skulle føre til den gyldne by og så begynder eventyret...