Journalisten Selena stirrer på avisartiklen i sin hånd. Hendes mor, Dolores, som hun ikke har set i årevis, er under mistanke for mord. Modvilligt vender Selena hjem til sin fødeby for at hjælpe sin mor. Selena er nu langt fra sikker på, at den bryske Dolores er uskyldig. For hvad var det egentlig, der skete med Selena's far for 20 år siden?

Den amerikansk skolelærer, John Smith, som efter en trafikulykke har ligget i Koma i fem år. Da han vågner op, opdager han, at han er blevet synsk: Når han rører ved en person, kan han se dennes fremtid. Efter en række frygtelige, stærke og voldsomme begivenheder, hvor Smith på grund af sine synske evner har været direkte involveret, trækker han sig derfor tilbage fra omverdenen og prøver at leve isoleret fra resten af verden. Men en dag, hvor der er et politisk vælgermøde i byen, trykker han ved et tilfælde en senatorkandidat i hånden og ser i et syn, at denne mand vil blive en ny Hitler og udløse den tredje Verdenskrig. Og nu bliver han tvunget til at træffe en frygtelig afgørelse: skal han lade som ingenting? Eller skal han myrde politikeren for at redde verden for en atomkrigs rædsler?

Den idealistiske Wendell Rohr er advokat for en ung enke, der har sagsøgt en magtfuld våbenfabrikant. Den kyniske Rankin Fitch er juridisk rådgiver for fabrikanten. Han bruger alle tænkelige midler for at få sammensat den rette jury - nemlig en jury, der vil frikende hans klient. Men i en højeksplosiv sag med millioner af dollars på spil er Fitch og Rohr ikke de eneste, der forsøger at påvirke rettens gang.

Stakkels Nancy dør under en rutineoperation. Hendes veninde Susan er læge og synes dødsfaldet er mistænkeligt og begynder at grave i sagen. Det synes hverken hendes chef eller lægekæreste godt om, men Susan har ben i næsen og giver ikke sådan lige op. Sporene fører til det mytiske Jefferson Institute, der muligvis har gang i en større omgang medicinfusk.

Joanna flytter modvilligt med mand og børn fra New York til den lille provinsby Stepford i Connecticut. Men da livet i Stepford begynder at virke lidt for perfekt, beslutter Joanna og hendes nye veninde sig for at undersøge den mystiske sammensværgelse mellem byens ægtemænd. Er byens kvinder lykkelige hjemmegående, eller ligger der en mere uhyggelig hemmelighed bag de tilsyneladende perfekte Stepford-husmødre?

Peter Bowman tages som gidsel af en illegal gruppe, mens han er udstationeret i Sydamerika. Hans kone Alice er dybt rystet og falder først til ro, da Peters søster og en gidselekspert fra forsikringsbureauet ankommer. Men det viser sig, at Peters firma er på fallitens rand, og at alle forsikringer er annuleret. Forsikringsmanden rejser hjem, og Alice står alene tilbage.

En hjemløs mand fra et ukendt hospital dør af bizarre symptomer en sen aften på en af New Yorks travleste skadestuer. Ingen undrer sig - undtagen Guy Luthan (Hugh Grant), den vagthavende læge. Men da han dagen efter vil obducere liget, er det sporløst forsvundet. Luthans faglige interesse afløses snart af rædsel, da han kommer på sporet af den virkelige sandhed om mandens død. Nu begynder mareridtet for alvor!

Leigh Ann er den dygtigste elev på Grandsboro High. Hendes billet væk fra den lille provinsby er et legat til universitet. Derfor behøver hun et 13-tal i historie. Men der er et problem: deres lærer, Mrs. Tingle. I 20 år har hun terroriseret eleverne. Hun er frygtet af alle for sine ekstremt skrappe regler, hun nyder at dumpe eleverne og selv de bedste i klasserne kan ikke vide sig sikre. Hun er ond ud over det normale. Leigh Anns to bedste venner vil gøre alt for at hjælpe hende til at score det magiske 13-tal. De forsøger at få fingrene i eksamens-spørgsmålene. Desværre snupper Mrs. Tingle dem på fersk gerning og truer med at få dem alle tre smidt ud af skolen. De tre venner beslutter sig for at opsøge Mrs. Tingle på hendes bopæl for at tale hende til fornuft, og så går alting stærkt og pludselig er den forhadte lærer slået, kneblet og fastbundet til sengen. Herefter er der ingen vej tilbage...

Kate og hendes britiske kæreste Big Al sælge håndvåben på gaderne i New York. Hun er smart, stilfuld og selvsikker, men alle, der efterlader hende, når Al, i en jaloux og selvoptagede raseri, slår hende. Tre venner opmuntre hende genopretning: Vic, en kvinde, der gerne vil være Kates elsker; Reilly, der kører med Al men også er tiltrukket af Kate og frastødt af Al vold; og, Liz, rådgiver tildelt Kate fra en voldsramte-kvinders program. Vic og Reilly taler om at dræbe Al, Liz giver pep samtaler; Kate er stadig bange. Will Als trussel og Kate afhængighed hold svaje?

Willem Dafoe spiller kriminalbetjenten Stan Aubray, som under efterforskningen af et mord opdager sammenfald med en tidligere sag, der river op i gamle ubehagelige hemmeligheder. Denne psykologiske thriller er baseret på maleteknikken "anamorphosis", som ved hjælp af optiske illusioner skaber to forskellige billeder på samme lærred. Er de spor, Stan finder, brugbare, eller bliver han manipuleret af en kunstner med morderiske tendenser?

Frannie (Meg Ryan) og hendes yngre søster Pauline (Jennifer Jason Leigh) bor i New York og er to modne kvinder, der elsker mænd og erotik. Efter et brutalt mord på en ung kvinde i nabolaget bliver Frannie afhørt af kriminalbetjenten James Malloy (Mark Ruffalo). De indleder et lidenskabeligt forhold, men Frannie er usikker på Malloys motiver, og da det viser sig, en seriemorder er på spil i kvarteret, erfarer Frannie, hun er ved at bevæge sig ud i noget, hvor hun ikke rigtig kan bunde...