Den geniale forsker Seth Brundle (Jeff Goldblum) har fundet en metode til at teleportere levende væsener fra den ene ende af kloden til den anden. Han har bygget en maskine, der kan splitte et menneske op i atomer og samle det igen et andet sted. I hvert fald i teorien, for indtil videre er den kun testet på aber med varierende resultat. Da det endelig lykkes ham at få maskinen til at virke rigtigt, beslutter han sig for at afprøve den på sig selv. Desværre sniger der sig en lille flue med ind i teleporteren, så da Seth aktiverer maskinen, bliver han og fluen blandet sammen. Til at starte med bemærker Seth ikke, at der er noget galt, men gradvist begynder fluens DNA at overtage hans krop.

Efter Lovens vogtere støder på en overnaturlig kraft som selv deres superkræfter virker nyttesløse imod, samler Batman endnu en gruppe af mystiske helte - heriblandt Swamp Thing, Etrigan the Demon og Constantine - for at hjælpe med at besejre denne magiske, overjordiske trussel.

Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!

Oberst og læge Sam Daniels er virolog og sendes til Zaire for at undersøge et virusudbrud i en lille landsby. Hjemme i USA kan Sam konkludere, at den er i stand til at sprede sig til USA. Uden begrundelse bliver Sam nu sat af den videre efterforskning. Samtidig får indbyggerne i en lille by i Californien influenza-lignende symptomer og dør inden for få timer - på samme måde som ofrene i Afrika.

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

Rod Kimble, en stuntman med et falsk overskæg og en drøm. Rod har aldrig gennemført et stunt med succes, og hverken familie eller venner tager ham særlig alvorligt. Og så ynder hans stedfar Frank oven i købet at bruge ham som sin personlige boksebold. Men Rod har ikke tænkt sig at lade den slags småproblemer afholde ham fra at gennemføre sit livs stunt!

Hancock har på uforklarlig vis fået superkræfter, men han ved intet om, hvordan en superhelt skal opføre sig, så han gør ofte mere skade end gavn, når han forsøger at redde verden. PR-manden Ray sætter sig for at rette op på superheltens image, så han kan blive en rigtig superhelt, som byens politichef tør ringe til, når lokummet brænder

Den guitarspillende desperado El Mariachi er en levende legende. Hans guitarkasse er fuld af våben, og han er lige så ferm med en seksløber, som han er med den seksstrengede. Efter en personlig tragedie har El Mariachi trukket sig tilbage, men den korrupte CIA-agent Sands lokker ham ud af skjulet. El Mariachi's dødsfjende, general Marquez, og narkobaronen Barillo har planer om at myrde Mexicos præsident. Kun én mand kan stoppe dem, og snart er El Mariachi atter midtpunkt i en blodig fejde. Robert Rodriguez' stærkt underholdende actionthriller er en hyldest til Sergio Leone's klassiske spaghettiwesterns.

Andet kapitel af historien om de fire muterede skildpadder, der fra deres skjul i New Yorks kloakker stiger op i dagens lys for at bekæmpe den onde Shredder, som har i sinde at bemægtige sig New York ved hjælp af muterede kæmpe-uhyrer.

Harlan Regis, politimand i drabsafdelingen, sættes til at opklare et mord på en ung kvinde i Det Hvide Hus. Eller gør han? Det er nemlig ikke alle, der ønsker mordet opklaret til bunds. Interne sikkerhedsfolk i Det Hvide Hus modarbejder Regis i opklaringsarbejdet. Hvorfor - hvis ikke fordi mordet har vidtrækkende politiske konsekvenser?

Blood: The Last Vampire fra en af producenterne bag Hero og Tiger på spring, drage i skjul er baseret på kult-animé-serien af samme navn. Jorden er blevet forpestet af dæmoner, og en enkelt kriger står mellem mørket og lyset - Saya, som er halvt menneske og halvt vampyrsamurai, og som jagter dem, der lever af menneskeblod. Saya slår sig sammen med et skyggesamfund med navnet The Council og sendes til en amerikansk militærbase, hvor en række intense sværdkampe fører hende til vampyren over alle vampyrer. Efter 400 år står Saya nu over for sin vanskeligste vampyrjagt.

Efter i nogle år at have søgt efter sin hjemplanet Krypton vender Superman tilbage til Jorden blot for at opdage, at meget har forandret sig. Hans livs kærlighed, Lois Lane, er blevet forlovet og har fået et barn med en anden mand. Hun er kommet videre i sit liv, og som det er tilfældet med resten af menneskeheden, har hun fundet ud af at klare sig i en verden uden Superman. Den situation ændrer sig imidlertid lynhurtigt, da Lex Luthor sætter gang i en diabolsk plan om at overtage verdensherredømmet, og Superman tvinges ud i et episk opgør med sin ærkefjende i et desperat forsøg på at redde millioner af uskyldige mennesker – og ikke mindst Lois og hendes søn!

Jericho 'Action' Jackson er en Detroit politibetjent, der blev degraderet for næsten at have revet armen af den voldelige sexforbryder Sean Dellaplane, hvis far, Peter Dellaplane, er en stor bilproducent med et ligeledes voldeligt temperament. Dellaplane dræber derfor sin kone og anbringer hendes lig i Jacksons lejlighed for på den måde at fabrikere beviser imod ham. Jackson mistænker Dellaplane for adskillige mord blandt de lokale embedsmænd fra bilforhandlernes forening. Dellaplane mission er at opnå politisk magt til at vælge den næste præsident. Jackson får hjælp af Peters elskerinde, en sanger ved navn Sydney Ash, som er narkoman.