Den store poet og fægter Cyrano De Bergerac. Han udfordrer gerne sine omgivelser med både sit skarpe sværd og vise ord, men han vover ikke at afsløre sin store kærlighed til Roxanne. Han tro ikke på, at hun kan elske ham på grund af hans meget fremtrædende næse. Han ved dog, at Roxanne elsker poesi og gennem den smukke, men udannede Christian lader Cyrano sine lyriske kærlighedserklæringer fremføres for hende, men Roxanne opfatter ordene som Christians egne og hun forelsker sig i ham i stedet.
Hvad hvis du ikke måtte røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet eller… kysse nabodrengen? Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem. Men det stopper ikke nabodrengen Olly. De kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd. Maddy er desperat for at opleve verden udenfor og sammen med Olly, er hun villig til at ofre alt. Også selvom det betyder at risikere at miste alt.
Professor Fate skyr ingen midler i sin rivalisering med verdensmanden "The Great Leslie", da de kaster sig ud i et gigantisk bilvæddeløb tværs over kloden. Med i de eventyrlige løjer er også Fates tro væbner Max og reporteren Maggie DuBois, der efter et uheld med sin egen bil må rejse som Leslies passager. Det bliver et uforglemmeligt løb med utallige overraskelser, farer og beskidte kneb, før rivalerne i en sidste kraftanstrengelse racer mod målstregen.
Den selvstændige, enlige mor Donna driver et lille hotel på en græsk ø sammen med sin datter Sophie. Men nu skal Sophie giftes, og der er ingen til at føre hende op af kirkegulvet. Derfor inviterer hun tre mænd fra Donnas fortid til brylluppet, for måske en af dem er hendes far?
Nick Beam spiller den stressede reklamemand, som en dag kommer hjem fra arbejdet og finder sin kone i seng sammen med sin chef. Deprimeret og chokeret sidder han fast i en bilkø, da næste katastrofe slår ned, han bliver overfaldet af den tossede røver T. Paul. I desperation kidnapper Nick røveren, og det umage par begiver sig ud på en komisk rejse spækket med røverier, biljagter og utrolige oplevelser. Under rejsen begynder tanken om hævn på sin kone og chef at forme sig, det hele får en meget komisk ende.
Charlie McFarland er blevet alene med sin søn Boots. Efter en familietragedie prøver de at se bort fra hvor forskellige de er, og sammen tager de af sted på deres livs rejse. Far og søn rejser fra Victoria til Cape York for at opfylde deres livslange drøm om at fiske ud for Australiens nordkyst.
Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.
Sabrina er datter af familien Larrabees chauffør - og håbløst forelsket i sønnen David. Efter to år i Paris vender Sabrina hjem som en smuk, voksen kvinde, og David falder pladask for hende. Men storebror Linus har arrangeret, at David skal giftes med rigmandsdatteren Elizabeth. For at få Sabrina væk fra David må han sørge for, at hun forelsker sig i ham i stedet og glemmer alt om David.
Paris - Monte Carlo. Fantastiske Herbie deltager i dette imponerende racerløb med Jim Douglas bag rattet. Herbie forelsker sig omgående i en konkurrent. En smuk blå Lancia, kørt af den dejlige Diane, som Jim Douglas lige så omgående forelsker sig i. Mens racet er i fuld gang, stjæler to tyve en berømt diamant fra et museum og skjuler den i Herbies benzintank. En afsindig jagt udspilles, da Herbie fortsætter mod målet, skarpt forfulgt af de to tyve, der selvfølgelig vil have byttet tilbage.
Da det unge par Tom (ASHTON KUTCHER) og Sarah (BRITTANY MURPHY) vender hjem fra bryllupsrejse til Italien, er de som hund og kat og parate til at gå fra hinanden igen. Hvordan er de nået dertil? Det fortæller denne romantiske komedie i tilbageblik.Tom og Sarah forelsker sig – på tværs af alle odds, og de bliver gift og drager på den helt store romantiske bryllupsrejse til Italien. Her går alt galt. Ulykker og misforståelser på stribe vælter ind over dem, og det hele ender i gensidig mistro og jalousi. Men er kærligheden trods alt stærk nok til at overvinde alle de mange fortrædeligheder og misforståelser?
En berømt forboldtræner er blevet myrdet, og hans ring er blevet stjålet. Men det er ikke en helt almindelig ring. På ringen sidder nemlig den uvurderlige diamant, der er kendt som The Pink Panther. Der er derfor brug for en mesterdetektiv til at opklare forbrydelsen og finde ringen. Men da den franske regerings førstevalg er optaget af andre sager, må de bruge overbetjent Jacques Clouseau i stedet.
Så langt tilbage de kan huske, har Yasmin, Jade, Sasha og Cloe været "BVFA" - Bedste Venner For Altid. De har været uadskillelige og altid støttet op om hinandens personlighed og fantastiske tøjstil! Men da BRATZ starter på Carry Nation High School møder pigerne en helt ny verden. Deres evne til at være sig selv og deres fantastiske sans for mode gør, at de snart bliver dem, alle taler om i klassen, og det irriterer især en af klassekammeraterne. Nemlig rektors datter Meredith. Hun gør alt hvad hun kan for at skille dem ad, men pigerne står sammen og lærer hvad ægte venskab betyder.
Ungkarlen Nick har noget kørende med Suzanne, der er fraskilt mor til to. Da Suzanne må blive i Vancouver og arbejde på selveste nytårsaften, tilbyder Nick galant at køre børnene hele vejen dertil fra Portland. Hvad han ikke ved er, at de to børn ikke lader hvem som helst løbe af med deres mor.
En gruppe bindegale racerkørere mødes for at deltage i det illegale gadeløb tværs over USA kendt som Cannonball. De fartglade deltagere tager sig ikke af småting som hastighedsbegrænsninger og lokale politibetjente i deres forsøg på at vinde førstepræmien
Arsène Lupin (Romain Duris) er mestertyv og gentleman. Han er oplært af sin far, som selv var tyv, men Arsène afviger på ét punkt. Han har lovet, at han aldrig vil slå nogen ihjel – uanset konsekvenserne. Som ung knægt stjæler Arsène en helt speciel halskæde, der har tilhørt selveste Marie Antoinette og år senere er han stadig på flugt fra Lovens lange arm. En flugt, som fører ham tilbage i nærheden af sit barndomshjem, hvor han beslutter at slå sig ned. Under falsk identitet lykkes det ham at få job som hertugens kampsportsinstruktør, og her får han nys om royalisternes planer om mord på Grevinden af Cagliostro (Kristin Scott Thomas). Lupin sætter alt ind på at redde hende, og det bliver et skæbnesvangert møde.