Olsen-Banden foretager et kup, men Egon ikke kan huske alle tallene på pengeskabet. Politiet kommer og Egon sættes fast. Da Egon kommer ud af fængslet, har Kjeld og Benny allieret sig med Yvonnes nevø Georg. Georg er en ung (32 år) edb-ekspert og nu leder af banden. Egon saboterer Georgs computer ved deres første kup. Herefter er Egon igen leder af Olsen-Banden. Olsen-Banden går herefter i krig mod EFs overskudslagre. Olsenbanden stjæler 10 millioner sorte amerikanske dollars - men en rivaliserende bande bliver hyret af en folketingsmand til at skaffe pengene tilbage. Pengene bliver nu placeret i Verdensbankens afdeling i København. Olsenbanden stjæler med Georgs hjælp pengene tilbage, men er så uheldige, at Yvonne kommer til at vaske de sorte penge rene i bogstavelig forstand. Kjeld og Benny har nemlig gemt pengene på et møntvaskeri.

Mareridtet er først lige begyndt, da FBI-agenten Sean Archer har held til at fange sin ærkefjende, terroristen Castor Troy. For Troy, der ender i koma, har plantet en gigantisk bombe midt i Los Angeles, og kun hans fængslede bror Pollux ved hvor. For at lokke sandheden ud af Pollux må Archer give sig ud for at være Troy. Og det gør han ved - helt bogstaveligt - at låne Troy's ansigt.

At dræbe to FBI agenter under bankrøveriet var ikke smart – men alt gik fuldstændig galt, da listen over døde også talte fire politibetjente. Nu er brødrene Gecko på deres livs flugt mod den mexicanske grænse og mødet med deres bagmænd. Som beskyttelse mod lovens lange arm har de kidnappet en far om hans to børn, og alt ser ud til at lykkes for de hensynsløse forbrydere – lige indtil de ankommer til deres sidste rendevouz inden friheden. Mødestedet er en bar ved navn ”The Titty Twister” og her udskænker man mere end bare lunkent øl..!

I det barske Alaska flygter Manny og Buck fra et øde fængsel og hopper ombord på et fragt tog. Men pludselig dør togføreren af et hjertetilfælde, og toget begyndte at rase derudad i vild fart. Det smadrer alt på sin vej, og samtidig bliver Manny og Buck jaget fra luften af en sadistisk fængselsinspektør. De to er overbevist om, at det er dem mod resten af verden, men snart optager de, at en smuk kvinde også er ombord. Nu er de tre om at dele den usikre skæbne, der venter dem.

Få minutter efter at Harald (Kim Bodnia) er blevet løsladt, bliver han mindet om at har en større gæld, der skal betales pronto. Han erfarer endvidere at hans plejefar, Munken (Jens Okking), er er ved at dø. Dennes sidste ønske er, at Harald skal finde hans rigtige søn Ludvig (Torkil Petterson). Ludvig rusker tremmer i Sverige, så Harald får hjælp af de to kokke, Peter (Tomas Willum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas), til at befri ham. Da det siden viser sig, at faderen har brug for en levertransplantation, beslutter de to sønner sig for at lave et bankrøveri.

Hongkong-betjenten Chans seneste mission er at bringe en narkobaron i knæ ved at infiltrere hans smuglersyndikat. Det er lidt af en opgave, så Chan slår sig sammen med Jessica, en lige så smuk som frygtløs Interpol-kollega fra det kommunistiske fastland. Men da Chans ekskæreste kommer til at afsløre deres dække i Malaysia, bryder helvede løs!

I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.

Den 70-årige bankrøver Forrest Tucker bryder ud af fængslet - for 16. gang. Snart begår han en stribe bankrøverier, der får både de ansatte og politiet til at måbe. For den aldrende røver er både betænksom og høflig, og inden længe har han vundet hele nationens gunst. Men det hjerte, Forrest allerhelst vil erobre, er Jewel's. Og det kan meget vel blive hans mest udfordrende kup nogensinde.

Frank Conner ser stort på loven og finder ud af at den eneste egnet knoglemarvsdonor til hans leukæmisyge søn Matthew er en psykopatisk morder, Peter McCabe, der afsoner en livstidsdom i et stærkt bevogtet fængsel. Morderen undslipper, og en jagt på liv og død går ind. McCabe skal fanges levende, hvis sønnen skal overleve, men det koster. Og prisen er menneskeliv.

I sin toptunede bil er Belle Williams New Yoks hurtigste taxachauffør. Hun drømmer om et liv på racerbanen, da strømeren Washburn prajer hendes taxi. Washburn er en katastrofe bag et ret og har fået taget sit kørekort, men det skal ikke hindre ham i af fange en gruppe labre brasilianske bankrøvere. Det eneste han mangler er bare en rigtig god chauffør.

Pam Grier er den seje prostituerede Lee Daniels. Margaret Markov er oprørspigen Karen Brent. Sammen er bliver de to sendt til et kvindefængsel, hvor de naturligvis rager uklar med hinanden. Da de efterfølgende bliver transporteret til et topsikret fængsel, formår de at stikke af igennem den filippinske jungle, lænket sammen og tvunget til at arbejde mod et fælles mål. En ikonisk blaxploitation/grindhouse film.