En gruppe ungdomskriminelle lever et voldeligt liv i Mexico Citys berygtede slumkvarterer; blandt dem den unge Pedro, hvis moral gradvist korrumperes og ødelægges af de andre.
Fire unge knægte vokser op i NYC's Hells Kitchen i 60'erne. En dag laver de en drengestreg, der næsten kræver et dødsoffer. Drengene kommer i ungdomsfængsel, hvor de stifter bekendskab med den sadistiske og sodomistiske fangevogter Nokes (Kevin Bacon). Det medfører livlange traumer, indtil de som voksne en dag igen møder deres fangevogter.
Michael Curtiz’ gangster-mesterværk fra 1938 handler om vennerne Rocky Sullivan (James Cagney) og Jerry Connolly (Pat O’Brien), der som børn begik småtyverier sammen. Rocky blev snuppet af politiet, mens Jerry undslap og nu som voksen vender tilbage til sit barndomskvarter som præst. Rocky er imidlertid blevet en forhærdet forbryder, som kvarterets drenge ser op til, til stor sorg for Jerry, der arbejder på at holde drengene på den rigtige side af loven.
Tom er en skidt fyr, som konstant sammenlignes med sin bror Mike, der har et fornuftigt job og går på aftenskole for at videreuddanne sig. Mens Mike forgæves forsøger at få sin bror til at holde sig på den rigtige side af loven, begår Tom og hans ven Matt den ene forbrydelse efter den anden. Da Matt bliver slået ihjel, går Tom på jagt efter sin vens mordere.
Da arkitekten George bliver fyret og får konstateret at han er alvorlig syg, beslutter han sig for at ændre sit liv radikalt. Han beslutter sig for at bruge sommeren på at bygge et drømmehjem ved vandet sammen med sin teenage-søn Sam. Sam er oprørsk og har længe haft et problematisk forhold til sin far. I løbet af sommeren får George også forbedret sit forhold til sin eks-kone Robin.
De taler om sex. De dyrker sex. De hænger ud på gaden. De hænger ud hos hinanden. De tager coke. De tager crack. De smadrer en neger. De tager til fest. De dyrker mere sex. De falder i søvn i badekarret. De vågner op og starter forfra. Bare endnu et døgn for en helt særlig gruppe amerikanske teenagere, der vil få dig til at gispe efter vejret.
Bilen brød sammen, Så nu står hun her, 16-årige Vanessa. Midt på hovedvej I-10, Heldigvis stopper en venlig herre op. Bob Wolverton(Kiefer Sutherland), Børnepsykolog. En rigtig gentleman, der hurtigt vinder Vanessas tillid. Og derefter forsøger at myrde hende. Hun tømmer sin pistol mod manden og forvandler bilen til et slagtehus. Hun flygter fra stedet i vild panik. Politiet tror ikke på Vanessas historie. Der er masser af blodspor i bilen. Men ingen spor af en Bob Wolverton. Han overlever - men projektilerne har ændret hans udseende til det, han i virkeligheden er. Et menneskeligt uhyre, med adskillige helt unge blafferes liv på samvittigheden. Det lykkes Vanessa at flygte fra politiet, hun skal bare væk fra alt. Men ude i mørket venter en maltrakteret seriemorder, en ekspert i psykologi.
Livet på en amerikansk high-school, når det udvikler sig allerværst: Skolen styres ikke længere af hverken rektor eller lærerne, men af en brutal bande punkere, anført af 16-årige Stegman. Med trusler, afpresninger og vold slår de atmosfæren an, og de positivt indstillede elever har ikke en chance.