På et benedictiner kloster i 1327 dør en munk under mystiske omstændigheder. Det bliver op til franciscaner munken William og hans assistent at opklare mordet, men hurtigt kommer flere lig til og mystikken breder sig. Hurtigt kommer William på sporet af en større sammensværgelse og bedre bliver det ikke da den Hellige Inkvisation melder sin ankomst.
Lee er kung fu-lærer i et Shaolin-tempel, da en britisk agent beder ham udspionere narkokongen Han ved at stille op i en kampsports konkurrence på dennes private ø. Lee skal kæmpe mod benhårde modstandere såvel som Hans mange håndlangere der i blandt O'Hara, narkokongens bodyguard, der er skyld i Lees søsters død. Lee forsøger både at vinde pokalen og kæmpe sig ind til kernen af forbryderorganisationen.
I Rom føder Katherine et dødt barn. På hospitalet bytter hendes mand Robert ubemærket barnet ud med et andet, hvis mor er død under fødslen. Det er en stor fejltagelse, for som femårig viser barnet sig at være besat og have skumle kræfter, der slår folk ihjel. Det er tid til at tilkalde eksorcisterne, der for brug for alle deres evner.
Religionseksperten Robert Langdon bliver tilkaldt, da en museumsdirektør findes myrdet på Louvre i Paris. Ved siden af liget finder politiet en række gådefulde tegn og symboler, der sætter Langdon og kryptologen Sophie Neveu på sporet af en 2000 år gammel hemmelighed, som vil ryste hele den kristne verden - hvis Langdon og Neveu da lever længe nok til at kunne afsløre den.
Et britisk spionskib forklædt som fisketrawler får ved et uheld en mine i nettet og synker i løbet af få øjeblikke. Ingen ombordværende overlever den voldsomme eksplosion. Og hvad værre er – ombord på skibet befinder sig en avanceret computer kaldet ATAC, der kan styre affyringen af atommissiler. James Bond må derfor straks bjærge maskinen, inden russerne få fingre i den og sætter hele verden i brand. Til at hjælpe sig får han assistance af den smukke Melina og smuglerkongen Milos Columbo.
I 1601 render den omrejsende, engelske lejesoldat Solomon Kane på en dæmon, som meddeler ham, at han er dømt til Helvede for sine mange ugerninger. Det bryder Kane sig ikke om at høre, så han sadler om og bliver puritaner. Men da hans elskede, Meredith, bliver kidnappet af den onde troldmand Malachi, må Kane afvige fra sin rene sti og få blodet til at flyde endnu engang.
Sardo Numspa arbejder som djævlens forlængede arm. Han kidnapper det gyldne barn, en hjemløs dreng, der besidder guddommelig styrke. Den smukke munk Kee Nang følger efter og opsøger socialarbejderen Chandler Jarrell, der ifølge hende er udvalgt til at beskytte barnet og sætte en stopper for de mørke kræfters planer. Det har Chandler lidt svært ved at tro på, men han indvilliger alligevel i at finde den hellige dreng.
Året er 1654. Eloise, datteren af den store musketer D’Artagnan, bor i et nonnekloster i Syd-Frankrig. Eloise får mistanke om, at nogen planlægger et attentat mod den unge kong Louis XIV. Hun flygter til Paris for at få hjælp af sin far, D’Artagnan, der har trukket sig tilbage. Det lykkedes hende at overtale ham og sammen, vil de nu forsøge, at overtale de tre andre musketerer Porthos, Aramis og Athos til at hjælpe dem. På trods af gråt hår og svigtende helbred, kan de naturligvis ikke modstå fristelsen for et sidste eventyr!
Katherine Thorn ved ikke, at hendes lille søn dør under fødslen og hendes mand Robert vil gøre alt for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed. Han får fat i et andet barn på hospitalet, og Catherine tager drengen til sig i den tro, at det er parrets eget barn. Men noget er helt galt. Da drengens barnepige hænger sig, bliver det klart, at drengen ikke er helt normal. Er han mon personificeringen af Antikrist?
Skriftrullen indeholder de gamle Martial Arts mestres guddommelige hemmelighed om uovervindelig styrke og evig livskraft. Vogteren - den udvalgte munk - bevogter og forsvarer med sit eget liv hemmeligheden. Men hans æra er ved at udrinde og tiden er inde til at overdrage kaldet. Munkens søgen fører ham til USA. I storbyghettoen konfronterer skæbnen ham med den mest usandsynlige kandidat: en streetsmart, fanden-i-voldsk lommetyv og småsvindler. Skønt det er mission impossible må munken på rekordtid skabe en værdig Arvtager. I 60 år har en fascistiske sammensværgelse jagtet skriftrullen. Nu slår de til. Sammen må den disciplinerede, kamphærdede munk og den rebelske gadeknægt danne et kniv-, sværd-, pile-, spyd-, hugge-, stikke-, bombe- og skudsikkert skjold omkring skriftrullen.
Behmen og Felson er to heltemodige korsriddere i det 14. århundrede, der vender hjem efter årtiers udmattende slag mod muslimerne – kun for at finde deres hjem udslettet af Den sorte Død, Pesten.En gruppe af Kirkens højt placerede gejstlige er overbevist om, at en lokal kvinde i virkeligheden er en heks og ansvarlig for den dødelige sygdom.Behmen og Felson bliver beordret til at eskortere den hekse-mistænkte kvinde til et fjernt kloster, hvor munkene vil udføre et rensende ritual, der vil bringe den forbandede sygdom til ophør. De tvinges ud på en skræmmende, farefuld rejse.’Season of the Witch’ er instrueret af Dominic Sena (Swordfish, Gone In 60 Seconds) og med på rollelisten er danske Ulrich Thomsen og Christopher Lee (Saruman i 'Ringenes Herre').