Tvillingesøstrene Solange og Delphine, hhv. danse- og klaverlærer, bor ved kysten i Rochefort, men længes efter livet i storbyen Paris. Da en trup markedsgøglere rykker ind på torvet en weekend, øjner pigerne en chance for at få et lift. Truppens kække unge ledere sukker dybt efter pigerne, og det samme gør en matros med kunstnerisk talent og en amerikansk komponist på visit hos en gammel ven i byen.
Poppy og Branch nu officielt, et par! Efterhånden som de lærer hinanden at kende, opdager Poppy, at Branch har en hemmelig fortid. Han var engang medlem af hendes yndlings boyband - fænomenet BroZone - med de fire brødre: Floyd, John Dory, Spruce og Clay. BroZone gik i opløsning, da Branch stadig var en baby, ligesom familien gjorde, og Branch har ikke set sine brødre siden. Men da Branchs bror Floyd bliver kidnappet på grund af sine musikalske talenter af et par skumle popstjerneskurke – Velvet og Veneer – må Branch and Poppy begive sig ud på en oplevelsesrig og følelsesladet mission for at genforene de andre brødre og redde Floyd fra en skæbne, der er endnu værre end popkulturel forglemmelse.
Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...
Gene Kelly spiller en tidligere soldat, som elsker Paris og i endnu højere grad elsker den tillokkende (men forlovede) Leslie Caron, som arbejder i en parfumeforretning – og som i øvrigt fik debut på det hvide lærred i denne film. Dansesekvenser til Gershwins sange er et led i Kellys romantiske bestræbelser, og den afsluttende 17 minutter lange ballet, hvor titelsymfonien, de impressionistiske kulisser og Kellys enestående dansetalent går op i en højere enhed, er med til at give denne seksdobbelte Oscar®-vinder status som en af de helt store og tidløse klassikere. ”Love is here to stay”, synger Kelly. Det samme kan siges om denne film.
Baseret på W. Somerset Maughams roman er Secret Agent den anden i en triologi af Alfred Hitchcocks spionfilm (The 39 Steps og Sabotage). Handlingen foregår under Første Verdenskrig, hvor forfatteren Edgar Brodie (John Gielgud) opdager, at en hemmelig statslig enhed har iscenesat hans død. Han får herefter ordre på at tage til Schweiz for at dræbe en tysk agent. Han skal rejse under dæknavnet Richard Ashenden, og med sig har han den hemmelige agent Elsa Carrington (Madeleine Carroll). Sammen udgiver de sig for at være et ægtepar. De hemmelige agenter skal sammen med den professionelle snigmorder The General finde den tyske agent. Men det bliver ikke let.
I sin fritid spiller Joe i bandet 'The Barbusters' sammen med sin søster Patti. Hun er familiens rebel, der lever og ånder for rockmusikken, og hendes udfarende levevis har stødt hende væk fra søskendeparrets religiøse mor. Joe, der er en artig dreng, prøver at mægle mellem familiens stridende parter. Samtidig må han også tage hensyn til sine ambitioner med bandet.
Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.
Af ukendte årsager bliver tomater aggressive og tilmed meget store. En række videnskabsmænd forsøger at knække koden.
Prinsesse Dianas triumferende og tragiske liv er i centrum i denne originale musical, der blev filmet forud for den officielle premiere på Broadway.
To venner, den ene er rig, den anden fattig, bygger en båd sammen – men deres projekt og venskab bliver udfordret af deres interesse for den samme kvinde.