Det er tidligt i det 20. århundrede, og to unge Cambridge-studerende, Clive og Maurice, forelsker sig i hinanden. Clive indser, at det ikke vil fungere, hvis ikke han vil tabe al anseelse i sine sociale kredse, og afslutter forholdet for at gifte sig og stifte familie. Man da Maurice kommer for at bo hos Clive og hans kone, blusser dramaet op, fordi Maurice finder ny kærlighed i skovfogedens favn. Maurice er et klassisk James Ivory-drama.

I 1887 rejser kontoristen Abdul Karim fra Indien til London for at præsentere en ceremoniel medalje for den aldrende dronning Victoria. Det bliver begyndelsen på et højst uventet venskab. Victoria gør den unge kontorist til sin personlige herskabstjener, og han begynder at lære hende urdu - til stor forargelse for resten af hoffet.

Flowerpower-æraen kulminerede i 1969 med rockfestivalen Woodstock, hvor en million amerikanere valfartede til en mark uden for New York City for at smide tøjet, droppe syre og nyde den sidste rest af uskyld inden 70'ernes nedtur. Den pæne, unge Elliot Tiber drages ind i planlægningen, da hans forældres motel omdannes til hippie-hovedkvarter. Oplevelsen bliver et skælsættende vendepunkt i hans liv.

Fantasy-filmen 'I Kill Giants' af den danske instruktør Anders Walter og med Zoe Saldana. 'I Kill Giants' følger den utilpassede pige Barbara, der slås med både kæmper og monstre - i sin egen verden, i hvert fald. Den indre og ydre virkelighed smeltes sammen for den nørdede pige, som både mobbes i skolen og har det svært derhjemme, og derfor forsvinder længere og længere ind i hendes Dungeons & Dragons-fantasier. Filmen er baseret på tegneserien af samme navn, og er danske Anders Walters spillefilmsdebut efter hans Oscar-vindende kortfilm 'Helium' i 2013. Harry Potter-instruktør Chris Columbus har produceret filmen sammen med bl.a. danske Kim Magnusson.

Husker du den forrygende familiefilm om Dino? Nu er 2'eren her! På en afsidesliggende eksotisk ø gør en gruppe sjove dyr en vidunderlig opdagelse, da de en dag finder et isbjerg med et stort frossent æg i strandkanten. Ægget klækkes og ud kommer en lille finurlig dinosaur. Hele banden med det nye medlem stortrives, indtil en konge fra et fjernt land bliver opmærksom på dinosaurens eksistens og tager på ekspedition for at fange den. Dino For Fuld Udblæsning 2 er en underholdende og flot animeret eventyrfilm for hele familien - fuld af humor, action og spænding!