I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.

Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Året er 1881 og det vilde vesten er ikke, hvad det har været. Heller ikke for Billy the Kid, der flygter fra fængslet for atter en gang at gøre New Mexico usikker. Kvægbaroner sætter Billys gamle ven Pat Garret i spidsen for gruppen, der skal jage revolvermanden og hans slæng.

Den lille fredelige by Silverado er overtaget af en flok hujende, onde lejesvende. Med i komplottet er den korrupte sherif og salon-ejeren Stella. Men ondskaben får uventet modstand, den dag fire fyre rider ind i byen. De fire cowboys indser, at de er de eneste, der kan hjælpe byen. Kampen mod det onde kan begynde.

Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!

Travis er vestens hurtigste skytte. Hans bror Moses er stor som en bjørn, dobbelt så sur og byens mest hårdhudede bountyhunter. Da deres kære gamle mor beslutter sig for at genforene sine sønner til jul, bliver det Travis opgave at forsøge at lokke Moses hjem.

Byen Huntingburg trues af en oversvømmelse. Sheriffen evakuerer befolkningen samtidig med at en havareret pengetransport bliver overfaldet af en røverbande. Men transportens chauffør, Tom, stikker af med pengene, forfulgt af banden og politiet, der ikke er så retskafne som de burde være. Undervejs får Tom uventet hjælp af Karen, der prøver at holde vandmasserne ude fra den kirke, hun er ved at restaurere. Men langsomt strammes nettet om de to unge.

Chevy Chase, Demi Moore, John Candy og Dan Aykroyd stiller op til vild tumult i denne skrupskøre komedie (skrevet og instrueret af Aykroyd) med endnu flere løsslupne gys end i Beetlejuice. Velkommen til Valkenvania - hvor fartfælder ikke er noget, man spøger med. En enkelt forkert frakørsel for at undgå at betale vejafgift og børseksperten Chris Thorne (Chevy Chase) og den investeringsrådgivende advokat Diane Lightson (Demi Moore) er havnet i Valkenvania. En mindre trafikforseelse og de bliver slæbt af sted af byens ordenshåndhæver Dennis (John Candy) til det kombinerede retslokale/morskabshus, hvor den 106 år gamle fredsdommer Alvin Valkenheiser (Dan Aykroyd) styrer med hård hånd. Fra asken i ilden - Nothing But Trouble (med Dan Aykroyd og John Candy i to skønne roller hver) kalder på latterbrølet.