Jack Skellington er Græskarmand i Halloweentown. Han er vellidt og god til sit arbejde, men det keder ham altid at skræmme menneskene til Halloween. En dag får han den ide, at Halloweentown skal kidnappe julemanden og holde jul på deres egen måde. Det går dog langtfra efter planen og samtidig venter et opgør med Jacks rival Oogie Boogie.

Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.

I 1947 lavede 20th Century Fox Miraklet på Manhattan, der skulle vise sig at blive den mest populære julefilm for generationer af amerikanere. Nu har John Hughes (bl.a. Alene Hjemme-filmene) produceret en moderne fortolkning af historien, der er nutidig, men alligevel stadig har bibeholdt den hjertevarme stemning. Den 6-årige Susan Walker bor alene med sin mor, Dorey, der er PR chef for stormagasinet Cole’s på Manhattan i New York. Lige før jul ansættes en rar ældre mand som julemand i stormagasinet. Hans skæg er ægte, men selv om Susan godt ved, at julemanden ikke eksisterer i virkeligheden, er der nu alligevel noget ved Mr. Kringle, der virker meget, meget anderledes… Richard Attenborough, Elizabeth Perkins, Dylan McDermott og Mara Wilson skal nok sørge for, at julestemningen vil brede sig overalt, hvor familier stadig er åbne for Miraklet på 34. gade

Noelle har det hele. Et succesrigt job, en flot kæreste og hele det liv hun drømte om. Hun mangler bare én ting. Endelig tager hun sig sammen og køber en bedårende hundehvalp. Men den hvalp giver hende ikke det drømmeliv, hunde troede - tværtimod.Den lille pelsfyr vender op og ned på hele hendes liv, så hun pludselig står overfor at skulle fejre jul helt alene. Hendes kollega, Liam, inviterer hende til at holde med ham og hans hjertevarme familie på familiens gård. Snart begynder amorinerne at flyve mellem Noelle og hendes vært, men hendes dumpede kæreste finder hende og frier til hende, for at få hende tilbage. Noelle må tage den store beslutning: Vil hun tilbage til den succesrige verden hunder eller vil hun blive i den uforudsigelige fremtid med en mand, som hurtigt er ved at fylde hendes hjerte?