Åbn døren til alle tiders mest fortryllende slot og tag med på et magisk eventyr sammen med Skønheden og Udyret. Da den flotte men selvoptagne prins rammes af en forbandelse, forvandles han til et udyr med et udseende så skæmmende at ingen længere tør møde ham. Den eneste måde at bryde forbandelsen på, er ved at finde nogen som kan elske ham for den han er - men hvem kan elske et udyr? Men helt tilfældig havner den smukke Belle på slottet, hvor lysestagen Lymiere, uret Kloksworth og alle de andre fortryllede ting, gør alt for at romancen skal begynde at spire...

Barbie og Teresa fortæller eventyret om Liana og Alexa, som er bedste venner og fælles om alt – også deres kærlighed til musik. En dag ændres deres normale liv fuldstændigt, fordi de får et fortryllet spejl og bliver venner med en pige, som er indespærret i det. For at redde deres nye veninde begiver Liana og Alexa sig ud på en farlig rejse til det hemmelige Diamantslot, og på turen bliver deres venskab sat på prøve. Men pigerne tackler udfordringerne i fællesskab ved hjælp af sangens magi og får følgeskab af to nuttede hundehvalpe. Deres eventyr bekræfter, at venskab er en ægte gave.

Ashley er på nippet til at flytte hjemmefra, men indvilliger alligevel i at tage et sidste babysitterjob og passe på den 12-årige Luke, mens hans forældre er til julefest. Luke har naturligvis et kæmpe 'crush' på den ældre pige, og hvem ved, måske falder hun endelig for hans charme. Men selvom vi befinder os i et stille, hyggeligt forstadskvarter, så bliver denne aften hverken stille eller hyggelig. Da fremmede forsøger at trænge ind i huset, bliver Ashley og Luke afskåret fra omverden og kan ikke slippe væk. Det er ikke andet at gøre end at træde i karakter. Hvem det end er, der forsøger at ødelægge julen, så skal de sgu' ikke slippe afsted med det!

Ryan Reynolds spiller en karrierefyr, der har en fortid som fjollet og barnlig gymnasielev fra New Jersey. Nu bor han i Los Angeles, hvor han bogstavelig talt er blevet til noget inden for musikken. En dag er han på vej til Paris, men strander i stedet i sin barndomsby på grund af dårligt vejr og ender i selskab med en superstjerne (Amy Smart), som han ønsker at tegne en kontrakt med. Hun viser sig at være pigen, han brændte håbløst varm på tilbage i skoletiden.

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.

Tim Allen er tilbage i rollen som Julemanden, eller Scott Calvin som han egentlig hedder. I løbet af de sidste otte år er han blevet alles favorit, ikke mindst hos sine trofaste assistenter som synes han er den bedste Julemand nogensinde. Men ved den kommende jul begynder tingene at spidse til. Hans egen søn Charlie er kommet på årets liste over børn, der ikke har været artige. Desuden skal han finde den rigtige Fru Julemand og gifte sig før juleaften og gør han ikke det, er Julemanden at betragte som afskaffet.

Mange af de kendte ansigter fra kulthittet Grease er tilbage på high school, og de nye er lige så mindeværdige i denne glade hyldest til lige nederdele, jagten på pigerne og ung kærlighed. Året er 1961, to år efter den oprindelige Grease-bande gik ud af Rydell High, og årgangen af studerende på sidste år er ny. Pink Ladies og T-Birds er stadigvæk indbegrebet af at være cool, bortset fra at der i løbet af sommeren er sket noget med Stephanie, de kvindelige studenters leder. Hun føler, at hun er vokset fra Hohnny, lederen af T-Birds, og ser sig om efter en ny kærlighed - som er sejere og har en endnu hottere motorcykel. I mellemtiden er den nyankomne Michael blevet forelsket i Stephanie, som slet ikke ænser ham. Konflikten er i gang, og vegivenhederne på Rydell Hight når nye højder.