Militæranalytikeren Jack Ryan arbejder for CIA, og ved en masse om ubåde. Russeren Marko er kaptajn på sin egen hypermoderne ubåd, og den vil han bruge til at hoppe af til vesten. Alle tror, at Marko vil starte 3. Verdenskrig, bortset fra Jack, der gennemskuer russerens virkelige intentioner. Og så får Jack travlt med at forhindere ragnarok
En amerikansk ubåd er forulykket, og ligger og balancerer på en klippekant under vandet. U-båden indeholder hemmlige informationer og redningsmandskabet går ned i dybet for at sikre sig at informationerne ikke falder i de forkerte hænder. Ved gennemsøgningen opdager de at alle er døde, men de opdager også noget andet. Det er et fremmede element nede i u-båden, som bevæger sig med en rasende hastighed. Det fremmede skal destrueres inden der opstår problemer.
En amerikansk ubåd, USS Alabama, lastet med atommissiler, har under en global krise kurs mod Rusland. Ombord er kaptajn Ramsey og hans næstkommanderende, Hunter. Ubåden modtager en halv ordre og mister derefter radiokontakten. Skal der affyres atommissiler, eller skal der ikke? De to officerer med deres respektive, meget forskelligartede livssyn, har hver deres udlægning af ordren. Krigen, som måske ikke/måske er brudt ud over havets overflade, blir' i ubåden til to mænds kamp om magten over atomerne.
Robert Mitchum er kommandør på en amerikansk destroyer, som under Anden Verdenskrig leger et dødsensfarligt spil med en tysk u-båd, der er under Curd Jürgens' kommando. Den tidligere musicalstjerne Dick Powell, som en overgang også lagde vejen forbi detektivrollen, har instrueret denne veloplagte krigsfilm, som foruden barsk realisme rummer en vis humanisme og menneskelig hensynsfuldhed.
Casey er kok på et af den amerikanske flådes atombevæbnede krigsskibe. Da skibet overfaldes af forbrydere, som vil stjæle atomvåbnene - og alle soldaterne på skibet viser sig at være nogle tøsedrenge - må Casey selv redde kastanjerne ud af ilden.
I 20 år har kaptajnløjtnant Thomas Dodge (Kelsey Grammer) drømt om at få kommandoen over sin egen U-båd, men da det endelig sker, er det langt fra, hvad han har drømt om. I stedet for en højavanceret atomdreven U-båd bliver han tildelt en dieseldreven, oldnordisk, rustbunke fra 2. verdenskrig samt en besætning, der ikke står tilbage for U-bådens miserable tilstand. Det hele bliver ikke bedre af, at Thomas Dodge skal deltage i et krigsspil, hvor han med sit 'nye' fartøj skal udmanøvrere hele den amerikanske flåde.
I den nådesløse kamp mod terror skal der benhårde soldater til. Og benhårde er præcis, hvad Navy Seals er - de er specialuddannede og ikke bange for noget. En Navy Seals gruppe ledes af en løjtnant og hans fandenivoldske næstkommanderende Hawkins. Under en aktion tvinges de til at efterlade et stort lager af Stingermissiler, og da de sendes tilbage efter dem, finder de kun kasser med sand. Nogen er kommet dem i forkøbet.