Calamity Jane med den ofte undervurderede Doris Day i topform og en lige så veloplagt Howard Keel som Calamity's kæreste Wild Bill Hickock er en festlig og humørsmittende musical med gode sange, bl.a. den Oscar-vindende "Secret Love". Filmen, der er fra 1953, var Warner Bros.' svar på MGM's populære Irving Berlin-musical Annie Get Your Gun, som den på ingen måde står tilbage for.
Romantik og sang i det vilde vesten. En cowboy bliver forelsker i en ung kvinde, og hun i ham, men de må meget igennem før de kan være sammen.
New York under forbudstiden 1929. Et medlem af Fat Sams gangsterbande fanges i en gyde og tilintetgøres af Dandy Dans nye "frygtindgydende" våben, en flødeskums-kanon! Fat Sam bliver så oprørt over tabet, at han nægter at give den smukke Blousy arbejde i klubben. På vej ud møder hun Bugsy Malone, der lover, at han nok skal skaffe hende ind alligevel... Men han har glemt sin veninde, Tullulah, der bestemt også har en mening om den sag! Samtidig fortsætter bandekrigen, og mange af Fat Sams folk må lade livet for de forfærdelige "blob-guns". Men til sidst lykkes det alligevel Bugsy at vende katastrofen til sejr, og sammen lægger han og Blousy storbyen bag sig...
Legenden om Mulan lever videre, når Kinas modige heltinde sammen med dragen Mushu og alle de andre venner, tager ud på nye eventyr i Mulan 2. En film med masser af spænding, gode grin og ny musik! Efter at Mulan har reddet landet fra de frygtede hunner, står hun nu over for nye spændende udfordringer, da hun skal giftes med general Shang. Men først skal hun og Shang hjælpe kejseren med en hemmelig og ikke helt ufarlig opgave. De skal eskortere kejserens tre prinsesser til Mongoliet, hvor de skal giftes inden tre dage - ellers vil mongolerne angribe Kina. Mulan og Shang accepterer opgaven, samler de mest trofaste soldater og begiver sig af sted med prinsesserne. Men da Mulan opdager, at prinsesserne skal giftes mod deres vilje, ændrer tingene sig. Det, der startede som en kamp mod mongolerne, ender med et skænderi med hendes forlovede. Og Mushu gør sit ved at puste til ilden...
Den djærve sømand Skipper Skræk, med hang til majspibe og spinat, ankommer til den lille havneby Grønkøbing. Her falder han pladask for den underskønne Olivia og bliver venner med hamburger-elskeren Wimpy. Uheldigvis er Olivia allerede forlovet med den grumme pirat Brutus der har alt andet end reelle hensigter - både hvad angår byen og Olivia. Den slags finder Skipper Skræk sig selvfølgelig ikke i, og han beslutter at sætte Brutus på plads.