Tore og Märeta har en datter, Karin, som med sit gyldne hår og sine blå øjne charmerer de fleste omkring sig. Hun er elsket af alle. En morgen rider Karin af sted til kirken med lys til den Hellige Jomfrus ære. Sagnet siger, at det udelukkende er en jomfru, der må bære lysene. På vejen møder hun tre hyrder. Karin tilbyder at dele sin frokost med hyrderne, men de nøjes ikke kun med maden. Hun bliver overfaldet, voldtaget og slået ihjel. Hyrderne fortsætter deres færd og når frem til Tore og Märetas gård, hvor de beder om et aftensmåltid og ly for natten. Man byder dem, intetanende om Karins grumme skæbne, til bords. Da en af hyrderne siden hen forsøger at sælge Karins kjole til Märeta, begynder de at forstå, hvad der er hændt deres datter.

Jægeren Cory Lambert finder en ung kvinde død i et indianerreservat i Wyomings vildmark. Alt tyder på, at hun er flygtet barfodet gennem det øde snelandskab efter at være blevet brutalt voldtaget. Til at lede efterforskningen sender FBI en nyuddannet agent, Jane Banner. Det bliver en kamp for overlevelse, da hun og Cory sammen forsøger at finde ud af, hvem der stod bag den unge kvindes død.

I 'Nådeløs hævn' er Clyde Shelton en retskaffen familiefar, hvis kone og datter bliver brutalt myrdet under et indbrud i deres hjem.Nick Rice er en fremadstormende, ung anklager fra Philadelphia, som får sagen, da morderne bliver fanget, men på trods af Nicks protester, tvinger hans chef ham til at tilbyde den ene af de mistænkte en mildere straf, hvis han vidner mod sin medskyldige.Ti år senere bliver den mistænkte fundet myrdet, og Clyde indrømmer koldsindigt, at han står bag mordet. Samtidig giver han Nick en advarsel: Gør noget ved det mangelfulde juridiske system, ellers vil de involverede i retssagen dø én efter én!

Året er 1825 på den australske ø Tasmanien. Den unge irske fange Clare vil have hævn over en engelsk officer. Med sig har hun Billy, en aboriginal tracker, som er plaget af sine egne dæmoner.

"Hvorfor stopper de mig ikke?" tænker Erica Bain forundret. Bain, en populær radiovært i New York, så sin forlovede dø og var tæt på selv at miste livet under et tilfældigt, voldeligt overfald. Nu opdager hun en del af sin personlighed, der er fremmed for hende – en bevæbnet kvinde, der strejfer omkring i byen, ude på hævntogt og i åben krig med sig egen sjæl. Den dobbelte Oscar®-vinder* Jodie Foster som Erica får selskab af den Oscar®-nominerede* Terrence Howard, som spiller en stædig betjent, der er lige i hælene på hende. Ericas fremtid er usikker, men én ting er til gengæld sikkert: The Brave One er en spændingsmættet thriller, der leverer et dybt stød i mellemgulvet og i hjertekulen.

Mari og hendes ven tager ud til hendes forældres afsidesliggende sommerhus, hvor de bliver kidnappet af en gruppe flygtede fanger. Mari bliver brutalt overfaldet og efterlades nær døden hvorefter hun rædselsslagen forsøger at kæmpe sig tilbage til sommerhuset. Der er bare det problem, at hendes overfaldsmænd har søgt ly samme sted. Da hendes forældre finder ud af, hvad der skete, sørger de for, at fangerne bitterligt fortryder deres valg af skjulested.

Brenda, lederen af skolens hårde pigebande, der ser rødt, da hendes døvstumme lillesøster Heather udsættes for en brutal gruppevoldtægt. Optændt af vrede og udstyret med armbrøst, bjørnefælder og et helt arsenal af one-liners begiver hun sig ud på det ultimative hævntogt.

Den dobbelte Oscar-vinder Sally Field samt Kiefer Sutherland og Ed Harris spiller hovedrollerne i denne fascinerende thriller om jagten på retfærdighed i en uretfærdig verden. Karen McCanns velordnede tilværelse splintres, da en fremmed bryder ind i hendes hjem og myrder hendes 17-årige datter. Chokket og sorgen bliver dog til raseri og vantro, da morderen løslades på grund af en juridisk spidsfindighed. Da han begår endnu et mord - og løslades endnu en gang - er Karen besluttet på, at han skal betale for hans forbrydelser.

To piger skal til koncert i byen men bliver kidnappet af en bande af lede typer, der voldtager og dræber dem begge. Efterfølgende søger misdæderne intetanende tilflugt i et hus, der tilhører den ene piges forældre. Da forældrene finder ud af den forfærdelige sammenhæng, sætter de sig for at hævne sig på de allermest modbydelige og smertefulde måder.

Straightheads er en mørk thriller om et par, som, efter at have overlevet et chokerende overfald, selv tager på hævntogt. Gillian Anderson og Danny Dyer spiller Alice og Danny, som på vej hjem fra en storslået fest i lusuriøse omgivelser, bliver brutalt overfaldet af en flok jægere. De mentale såvel som de fysiske ar er dybe efter oplevelsern og da parret finder ud af, hvem jægerne i virkeligheden er, igansætter de en jagt, hvor rollerne nu er ændret. Da Alice og Danny 'en gang har været ofre er de nu sygeligt motiverede til denne gang at forblive jægerne.