Under 2. verdenskrig er mændene væk og det giver plads til kvinder. Også inden for baseball, hvor søstrene Dottie og Kit bliver rekrutteret til et nyt hold, der trænes af den afdankede Jimmy. Efterhånden som Jimmy bliver mere ædru og pigerne mere målrettede opnår holdet et niveau, der forbavser de fleste.

David er 13 år, og efter forældrenes skilsmisse er det hans far, Torben, der kører ham til fodboldtræning. Men David er langt fra stolt af sin arbejdsløse far, de, efter en karriere som superligaspiller, nu er rykket ned på tilværelsens 2. hold. Uheldigvis for David bliver hans fars tilbudt at træne drengeholdet, hvor David spiller, da deres faste træner - den diktatoriske Lennart - bliver fisket af ærkerivalerne i Brøndby. David og de andre drenge er ikke trygge ved den nye situation.

Racerbilen Lynet McQueen har efterhånden en del kilometer i dækkene, og en ny generation af superracere er begyndt at give ham baghjul. Efter et dramatisk styrt i et løb bereder Lynet sig på at blive pensioneret. Men hans racerholds nye ejer, Sterling, har andre planer og parrer ham med træneren Cruz Ramirez. Måske kan kombinationen af gamle dyder og nytænkning bringe Lynet tilbage på banen?

Nu er pigerne på banen igen i opfølgeren til "Bring It On" og "Bring It On Again" med mere energi, mere entusiasme og flottere koreografi. Bring It On All Or Nothing handler om to rivaliserende cheerleader-hold, der konkurrerer om at komme med i en tv-udsendelse.

Nu er cheerleaderne igen på banen med mere spjæt, hot musik og benhård konkurrence i en spliterny komedie! East Coast Jets' vitalitet og frække attitude har vundet dem The Cheer Camp Championship flere år i træk. Men nu er West Coast sharks fulde af gå-på-mod og mener, at deres koreografi og præstation er god nok til vinde mesterskabet - indtil de bliver ramt af en katastrofe, og deres drøm om pokalen kommer i fare... Lederne af de to hold indser, at de er nødt til at samarbejde og overgå sig selv.

Det er ekstremsport og et liv i frihed, da Max tager på college, men Fedtmule savner Max så meget, at han mister sit job og beslutter at færdiggøre college sammen med Max og hans venner. Men jo tættere Fedtmule prøver at komme på Max, må de begge gå til ekstremer for at lære at leve deres eget liv...sammen.

Bogormen Casey Carlyle (Michelle Trachtenberg) føler sig fanget mellem drømmen om at blive kunstskøjteløber og den strenge mor (Joan Cusack), der kun tænker på at få hende ind på Harvard universitetet. Casey fantaserer om en dag at blive som klassekammeraten Gen (Hayden Panettiere), der træner kunstskøjteløb og konkurrerer på eliteniveau. Så da Casey får chancen for at træne sammen med Gen og hendes coach (Kim Cattrall), går hun imod sin mor og satser alt på at nå drømmen om at blive prinsessen på isen… Ice Princess er en herlig film om, hvor vigtigt det er, at tro på sig selv og følge sin drøm – også selvom den virker uopnåelig.

Den 10-årige baseball-fan Yankee Irving er altid den sidste, der står tilbage, når der skal vælges hold. Men da Babe Ruths berømte bat bliver stjålet under verdensmesterskabet i 1932, springer Yankee til for at hjælpe sit elskede idol med at få det tilbage. Yankee tager på en vild rejse tværs over USA og undervejs lærer han, hvad det er, der gør nogle mennesker til helte, og hvor vigtigt det er at værne om ægte venskaber. Originalstemmerne til denne spændende historie om baseball og mod leveres af superstjerner som WILLIAM H. MACY, ROB REINER, FOREST WHITAKER og WHOOPI GOLDBERG. En sikker vinder hos hele familien!

Den kompetente Billy Bob Thornton er trods sine mange skuespilmæssige fortrin ikke just nogen Walter Matthau, men han vover sig alligevel ud i forsøget på at gentage dennes rolle som baseballtræner i remaken af Bad News Bears fra 1976. I den nye film fra 2005, som er instrueret af Richard Linklater, er det oprindelige team af unge rødder remplaceret af et hold bestående af alverdens etniske minoriteter, men ellers ligner historien sig selv.

Nu er cheerleaderne på banen igen i denne sjove og frække opfølger til succesen "Bring it on". Spændingen og safterne stiger, da de nye cheerleadere kæmper mod favoritterne i en knald-eller-fald-konkurrence. Rollerne spilles af unge skuespillere på vej mod stjernerne i denne flotte opfølger, der spudler endnu mere af energi, entusiasme og ideer...

Ejer og træner Jackie Moon beslutter at sætte alt ind på at få sit basket-hold optaget i den prestigefulde liga NBA. Sammen med NBA-bænkevarmeren Monix overvinder Moon alverdens forhindringer i forsøget på at blive indlemmet i det fine selskab. Og det er bestemt ikke alt, som bliver løst på helt efter bogen.

I skolen var John Farley både småtyk og rigtig dårlig til sport. Et faktum som gymnastiklæreren Woodcock ikke forsømte at gøre stakkels John opmærksom på hvert andet øjeblik. Nu er John voksen og en forfatter med succes. Alligevel er det svært at bevare fatningen, da hans mor fortæller, at hendes nye forlovede er selv samme Woodcock. Derfor sætter John sig for at forhindre ægteskabet med alle tænkelige midler.