En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.

Den 73-årige Alvin Straight, lever en rolig pensionisttilværelse i lillebyen Laurens i Iowa sammen med sin datter. Da han hører, at hans bror, som han ikke har talt med i årevis, har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang. Desværre har Alvin hverken kørekort eller bil, og han kender ingen, der kan køre ham. Men han har en lille græsslåmaskine-traktor, og i den begiver han sig af sted, på den 500 km lange færd til brorens bolig.

Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.

Mike (River Phoenix) er en stille fyr, som blev forladt af sin mor som barn. Han lider af narkolepsi og er desuden homoseksuel. Han er forelsket i Scott (Keanu Reeves), der lever på gaden i protest mod sin velhavende familie, men som iøvrigt hævder, at han ikke er bøsse. Sammen drager de af sted for at opsøge Mikes mor, og undervejs på rejsen, som går fra Seattle til Idaho og videre til Italien, møder de en smuk ung pige, som de samler op.

Montana lige efter århundrede skiftet. Her suser vinden stadig trolsk i løvet, bjergene rejser sig næsten majestætisk mod himlen og den utæmmede flod flyder ufortrødent fremad. Dette storslåede landskab udgør rammen for historien om brødrene Norman og Paul Maclean. Godt nok er de som dag og nat, men de elsker hinanden over alt på jorden. Som årene går glider de dog fra hinanden. Norman forlader byen og går seriøst ind for sine studier, mens Paul bliver tilbage og vier sit liv til sprut, spil og kvinder. Da de atter ses igen mange år senere, varer det kun kort tid før katastrofen rammer dem! Lykken varer ikke evigt - kun i vores erindring...

Den ældre ungkarl Seligman finder en kold vinteraften Joe tævet til ukendelighed i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Han lytter intenst, imens Joe fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter og rig på associationer og pludselige indskydelser.

Den 11-årige Mark bliver vidne til et selvmord, men forinden får han selvmorderens hemmelighed fortalt. Det gør ham til hovedvidne mod mafiamorderen Muldano, der sender sine mænd efter drengen. Imens konkurrerer to advokater om at få fat i det unge vidne. Hvem kan han stole på?

Frank Farmer er professionel bodyguard - en af de bedste i branchen. Tidligere har han været med til at bevogte to præsidenter og en lang række betydningsfulde og berømte klienter. Han overvåger alle detaljer i deres dagligdag og overlader intet til tilfældighederne. Den unge og smukke Rachel er en popsangerinde med en forrygende karriere. Men da hun har brug for en bodyguard, kontakter hun Frank - manden der for altid vil ændre hendes liv.

Vi følger den berømte kastratsanger Carlo Broschi - med kunstnernavnet Farinelli - i hans møde med det spanske og engelske kongehus, smukke kvinder og indflydelsesrige personer som Georg Friedrich Händel og Nicola Porpora.