Det er en stor dag på Kongesletten da løveungen Simba bliver født. En dag skal han overtage sin fars, Mufasas trone, og være „Løvernes konge“! Alle jubler undtagen Scar, Mufasas lumske bror, som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går og den nysgerrige Simba skal først lære at tage det ansvar, som følger med når man ska være konge. Han følger sin far, får kloge råd af bavianen Rafiki og leger med kammeraten Nala. Men en dag sker det, der ikke må ske. Mufasa er pludselig væk - og inden nogen ved af det, har Scar overtaget tronen! Simba tvinges til at flygte og langt borte fra sin familie møder han Timon og Pumba, som straks bliver hans nye venner. Men en dag vender Simba tilbage til Kongesletten for at genindtage sin plads som den rigtige løvekonge...
Anført af deres viljestærke mor flytter Rocco (Alain Delon) og hans fire brødre fra et landdistrikt i det sydlige Italien til Milano i nord i håbet om at opnå forbedrede livsvilkår. Det bliver en hård kamp for dem alle i den upersonlige storby. Handlingen udspiller sig især omkring den prostituerede Nadia (Annie Girardot), som både Rocco og hans bror Simone har et godt øje til. Luchino Visconti, en af ophavsmændene til den italienske neorealisme, har instrueret.
Den aldrende nyhedsoplæser Howard Beale erfarer, at han kun har to uger tilbage på arbejdet grundet dalende seertal. I vrede og fuldskab annoncerer han, at han vil begå selvmord for åben skærm. Hvorfor ikke, nu hvor der ikke er nogen der lytter? Han må selvfølgelig trække ordene i sig igen, men nu har nyhedsredaktionen fået blod på tanden og øjner en publikumsmagnet i Howard Beale. I løbet af de næste uger opnår Beale heltestatus som en slags missionær og talerør, der siger ligeud, hvad folket mener om det amerikanske samfund og om verdenssituationen – direkte på tv! Men i en tid hvor der ikke er nogen skrupler, hvordan vil cheferne holde seertallene høje?
I sydstatsbyen Sparta er en rig industrimand blevet myrdet. Allerede samme aften finder politiet en mistænkt på stationen. Han er fremmed, han er sort, han er den perfekte mistænkte, men desværre er han også storbystrømer med speciale i drab. Noget uvilligt begynder han at hjælpe den lokale politichef, men det er yderst farligt at have den forkerte hudfarve i Sparta.
Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.
En midaldrende professor, som kommer til USA i tiden efter 2. Verdenskrig. Efter at have fundet arbejde, lejer han et værelse hos en jævnaldrende enke. Han foragter hende fra første øjeblik, men gifter sig alligevel med hende, blot for at komme tættere på hendes knapt 13-årige datter; den forførende og udfordrende Lolita. Professor Humbert og Lolita begiver sig sammen på en rejse gennem USA og gennem passionen, galskaben - og mord!
Med øjne lysende af spænding lytter en 2-årig dreng til moderens beretning om hans fødsel. Hun fortæller, at Guderne har udvalgt ham til en særlig opgave. Samtidig nærmer en flok munke sig deres hus. I 4 år – siden den 13. Dalai Lamas død – har de søgt efter hans reinkarnation. Omsider er deres søgen slut. Drengen klarer den urgamle prøve, som beviser at han er Kundun, politisk og spirituel leder af sit folk. Dalai Lama bliver bragt til paladset i den hellige, lukkede hovedstad, Lhasa. Her starter et liv styret af disciplin og århundreder gamle traditioner, men også et liv i glæde og harmoni. En undervisning, der skal modne ham til at varetage hans skæbnebestemte embede og overvinde de katastrofer, som lurer på tusindårsriget på verdens tag.
FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.
Den smukke, karismatiske Barbara Daly gifter sig med den stenrige Brooks Baekeland. Sammen får de sønnen Antony. Efter nogen tid begynder Barbara at kede sig. Da hendes mand er fraværende, kaster hun al sin kærlighed på sønnen. På overfladen ser alt perfekt ud, men kan det udelukkes, at Barbara har et incest-forhold til sin søn? Spørgsmaalet får for alvor betydning, da Barbara en dag findes myrdet.