Den berømte arkæolog Indiana Jones bliver kastet ud i et nyt eventyr, da hans far professor Henry Jones bliver kidnappet af nazister. Indiana Jones' far er nemlig på nippet til at finde Den Hellige Gral, der efter sigende skulle give evigt liv. Nazisterne er på jagt efter Den Hellige Gral, fordi de vil bruge den som det afgørende våben mod de allierede.

Tag med på et spændende eventyr til havets bund – i Disneys Atlantis! Milo Thatchs eneste ønske er at finde byen Atlantis, som ifølge historien forsvandt sporløst i havets dyb. Den stenrige professor Whitmore har den samme drøm og inden Milo ved af det, er han på vej ud på sit livs eventyr. Med på ekspeditionen er den seje Kaptajn Rourke, den gale geolog Moliere, dynamitspecialisten Vince og så Cookie – kokken med verdens ulækreste mad. I en ubåd dykker de ned mod havets bund. Pludselig støder de på et uhyre, som vogter vejen til Atlantis. Efter en hård kamp når de deres mål og opdager at byen findes! Milo møder den spændende prinsesse Kida, men opdager også at Rourke og de andre har en lumsk plan med i bagagen…

Verdens koldeste sted - Antarktis - danner rammen om dette gribende polareventyr fra Disney. Eight Below er inspireret af en virkelig hændelse og er en historie om tro, håb og grænseløst venskab. Da en forsker bliver skadet under en ekspedition og en isnende polarstorm samtidig trækker op over Antarktis, bliver polarguiden Jerry Shapherd og hans kollegaer nødt til at evakuere forskningsstationen i al hast. Jerrys trofaste slædehunde bliver tvunget til at blive i det ubarmhjertige klima. Og drevet af et ubrydeligt venskabsbånd, og med enestående mod, gør Jerry sig klar til at vende tilbage for at redde sine venner. En opgave der bliver det sværeste han nogensinde har gjort...

Den skotske professor sir Oliver Lindenbrook gør en dag den mystiske opdagelse, at det måske er muligt at komme til Jordens indre gennem et krater på Island. Med sine hjælpere begiver han sig dertil, og sammen med anden Gertrude begynder de nedstigningen. Mange farer lurer forude, både før og efter at de finder den sunkne by Atlantis.

Videnskabsmænd bedøver og fanger et undervandsmonster, som bliver forelsket i den ledende videnskabsmands kvindelige assistent (Julia Adams). Det ensomme uhyre - "et levende, amfibisk missing link" - flygter og kidnapper genstanden for sin kærlighed. Videnskabsmanden (Richard Carlson) sætter alt ind for at redde sin assistent og smide det uheldsvangre uhyre tilbage til dybet, hvor det kom fra. Den velspillede og velinstruerede Creature from the Black Lagoon med Bud Westmores geniale monster forbliver en tidløs hyldest til filmens kreative skabere.

Arkæologen Benjamin Franklin Gates finder ud af, at der bag den amerikanske uafhængighedserklæring gemmer sig et skattekort over tempelriddernes sagnomspudne skat. Desværre er han kommet til at røbe dette til skattejægeren Ian Howe, og nu er både skat og Uafhængighedserklæringen i fare.

Knapt har Tarzan og Jane fundet sig til rette i junglen, før den grumme elfenbensjæger Martin Arlington træder ind på scenen. Med ham er Janes tidligere forlovede, Harry Holt, og de to vil gøre alt for at finde elefanternes kirkegård og lænse stedet for elfenben. Det må Tarzan selvfølgelig forsøge at sætte en stopper for, men den grådige Arlington skyer ingen midler for at nå målet.

Blod orkidén er en sjælden blomst, der kan sikre evigt liv og rigdom til den medicinalvirksomhed, der finder den. En forskergruppe under ledelse af en hårdtslående lejesoldat bliver sendt dybt ind i Borneos jungle for at finde den sagnomspundne orkide. Ekspeditionen må kæmpe sig vej gennem brusende floder og slås mod giftige insekter, bidske krokodiller og blodtørstige hovedjægere – og så ved de endda ikke, at de bliver forfulgt af en endnu større fare – en flok giftige anakondaer, som er livsfarlige, 15 meter lange kødædende slanger, som vil gøre alt for at beskytte deres territorium, hvor blod orkidén vokser.

De kæmpestore anakondaer er tilbage i endnu en film af den nervepirrende Anaconda-historie med David Hasselhoff i hovedrollen, som den hensynsløse slangedræber Hammet. En genial videnskabsmand udfører forsøg med to megastore slanger i et hemmeligt forskningsanlæg på et afsides (John Rhys-Davies) presser forsøget over grænsen, undslipper de udsultede slanger og søger ind mod beboede områder. Hammett hyres til at fange slangerne, men ved ikke, at den ene har et kuld unger på vej... Nu starter en nervepirrende jagt for at forhindre slangerne i at nå frem til byen i Anaconda 3: Offspring.