I sidste halvdel af 1800-tallet lever sømændene en risikofyldt tilværelse. Mange fartøjer forsvinder, og historier om en gigantisk narhval, der uden nåde angriber og sænker skibene, begynder at florere. En professor sætter sig for at løse mysteriet om uhyret, og sammen med en frygtløs hvalfanger drager han til søs.
Meget farverig filmatisering af Jules Vernes roman, hvor alt hvad der kan krybe og kravle i Hollywood medvirker. Selv de helt små roller er besat af kendte skuespillere, f.eks. en skibssteward spilles af Peter Lorre. Shirley MacLaine, som indisk prinsesse der nær er ved at blive offer for brudebrænding, er vældig sød, men hun ser ikke særlig indisk ud! Festlig og morsom rejse med fortrinligt score af Victor Young. John Carradine er sjov som kavallerioberst i det vilde vesten. Fornøjelig familieunderholdning.
Kaptajn Cyrus Harding (Michael Craig) anfører tre nordstatssoldater i en modig og desperat flugt fra et sydstatsfængsel i en luftballon. En voldsom storm blæser luftballonen ud over havet mod en fjern sydhavsø, hvor den lille gruppe driver i land. Senere får de selskab af to kvinder fra et synkende skib, og sammen oplever de skibbrudne et utroligt eventyr med hære af enorme dyr. De får hjælp i deres kamp for at overleve af den mystiske Kaptajn Nemo, der residerer i undervandsbåden Nautilus, hvor han i et forsøg på at skaffe flere fødevarer til verden, har skabt de mærkeligste dyr. Men da den store vulkan bryder ud og truer med at udslette dem alle, kan selv Nemo så redde dem?
Da Emir Feofar Khan, lederen af de tatariske horder, griber til våben og invaderer stepperne i det østlige Sibirien, overlader Ruslands zar Aleksandr 2. den modige officer Michel Strogoff en farlig mission.
Den excentriske opfinder Phileas Fogg indgår et væddemål om, at han kan nå hele globen rundt på blot 80 dage. Det kommer dog ikke til at gå helt så glat, som han forestiller sig. Fogg's nye butler, Passepartout, har sine helt egne grunde til at rejse fra England, og sammen havner de umage rejsekammerater i det ene halsbrækkende eventyr efter det andet.
En kommenderende stemme høres fra et nærliggende bjerg og en lille gruppe af byens beboere rejser afsted i en luftballon, for at undersøge sagen. Snart bliver gruppen taget til fange af den lettere ubalancerede Captain Robur, der har besluttet sig for at bruge sin imponerende tekniske viden til at sætte en stopper for alt krig i verden. Med sit gigantiske luftskib vil han rejse kloden rundt og destruere alt militært udstyr, samt alle der kommer i vejen. Kan vores helte stoppe ham inden uskyldige mennesker må lade livet?