En privat rundtur i Søltofts spøjse hoved, hvor den røde tråd er, at der som regel ikke er nogen. Rubens hjerne er skør, knudret og har aldrig kunnet holde fokus længe ad gangen. Til gengæld leverer han sine fortællinger uforudsigeligt, fantasifuldt og med en oprigtig indlevelse. Ruben har været en af fremtidens store komikere, fra det øjeblik han trådte frem i rampelyset og vandt DM i standup for fem år siden. Med excentrisk humor og et gummiansigt a la Jim Carreys efterlader han tilskueren lige dele imponeret og forvirret. Du er inviteret, når Ruben byder indenfor til en guidet tur bag de krøllede lokker. Her finder du absurde betragtninger og fjollede fortællinger.
Navnet på Thomas Hartmanns nye one man show “X II” er ikke tilfældigt valgt. Efter komikerens to seneste, temabårne, projekter, det anmelderroste one man show “Science Faction” og det eksperimenterende og meget populære tomands-show “Men’s Room” vender han nu tilbage til den formel, der gjorde hans første udgivelse “Hartmann X” til en stor succes: “Hvis det er sjovt, skal det med”
Thailands berømte standupkomiker Udom Taephanich fortæller sin unikke historie og udtrykker sine synspunkter i dette banebrydende interview med Yuthana Boonorm.
Showet er et personligt indblik i Anders’ tilværelse, både som privat person og professionel komiker, og skildrer den sammensatte identitet, de to roller er vokset sammen til. Som tilskuer bliver man deltager i en medrivende og morsom proces i jagten og forsøget på at finde ind til kernen i Anders’ sande identitet. Er han Anders – eller er han Anden? Kan man kalde sig Anden, når man er familiefar på 37? Hvem er han i det hele taget? Alt dette og meget mere får du svar på i ANDERS – et show fuld af overraskelser, nærvær, ærlighed, løgn og selvbedrag, men frem for alt vanvittig sjov og tankevækkende underholdning med Anders’ eget liv som det konstante omdrejningspunkt.
Flokken begiver sig ned i en forunderlig underjordisk verden. Her kommer de i nærkontakt med dinosaurer, må kæmpe mod såvel vild flora som glubsk fauna og møder en nådesløs, énøjet, dino-jagende væsel ved navn Buck. Manfred og Ellie venter sig og afventer spændt deres baby-mammuts ankomst til verden. Dovendyret Sid ryger ind i genvordigheder, da han stifter sin egen umage familie efter at have fundet nogle dinosaurusæg. Sabeltigeren Diego er bekymret for, om han er ved at blive for "blød" af at være så meget sammen med sine venner. Og Scrat er denne gang, foruden sin evige mission - at få fingre i det agern, der altid smutter fra ham - oppe imod en kvindelig agernsamler. Et møde der måske kan føre til ægte kærlighed.
Tre selvfede skuespillere skal indspille en krigsfilm, som de er overbeviste om bliver den bedste nogensinde. For at give filmen ekstra realisme skal optagelserne foregå dybt inde i den asiatiske jungle. Uheldigvis er junglen også hjemsted for nogle rigtig lede typer, der skyder med rigtige kugler. Og så bliver optagelserne pludselig en del mere realistisk, end det var meningen.
Den unge racerkører Speed Racer er nærmest uovervindelig i bilen Mach 5, som hans far har bygget. Næste store udfordring er at vinde landevejsløbet The Crucible, hvor hans bror blev dræbt år tidligere. Men den onde forretningsmand Royalton har sat alle ufine metoder ind på at vinde The Crucible, og han sætter alle sine håndlangere ind på at forhindre Speed Racer i at gennemføre.