Efter at være blevet uretfærdigt anklaget for et tyveri falder en filmoperatør og håbefuld privatdetektiv i søvn under en forestilling, og drømmer sig ind i filmen, hvor han er mesterdetektiven Sherlock Jr., som skal finde de forsvundne perler og redde pigen fra hans rivals forbryderiske kløer.
Sinbad møder den vansirede sultan, den smukke slavinde og den hashishrygende døgnigt som han sejler på eventyr efter skatten, der kan redde sultanens rige fra den onde Koura. Flotte stop-motion effekter af Ray Harryhausen, godt manuskript med vid og spænding af Brian Clemens og fremragende score af Miklos Rozsa, kort sagt: God gammeldags underholdning.
Et britisk spionskib forklædt som fisketrawler får ved et uheld en mine i nettet og synker i løbet af få øjeblikke. Ingen ombordværende overlever den voldsomme eksplosion. Og hvad værre er – ombord på skibet befinder sig en avanceret computer kaldet ATAC, der kan styre affyringen af atommissiler. James Bond må derfor straks bjærge maskinen, inden russerne få fingre i den og sætter hele verden i brand. Til at hjælpe sig får han assistance af den smukke Melina og smuglerkongen Milos Columbo.
Den internationale spænding er på kogepunktet! Årsagen er en britisk fregat, der ved et uheld har forvildet sig ind i kinesisk territorialfarvand. Uheldet bliver betragtet som en af de potentielt mest eksplosive hændelser i slutningen af det tyvende århundrede. En 3. Verdenskrig er rykket foruroligende tæt på, og blot ét forkert træk kan forårsage massiv ødelæggelse over hele kloden.
Trucker Jack Crews har tre regler: Tænk ikke over, hvad du kører med. Spørg ikke, hvorfor det skal derhen. Og har du lyst til at forblive i live, så hold foden på speederen. Netop løsladt fra to år bag tremmer tager han en tur, som enten kan indbringe ham en formue eller sende ham direkte tilbage til fængslet igen: lasten er brandvarme AK47 rifler, som det viser sig, at nogen vil gøre alt for at få fat i. Nu starter en halsbrækkende jagt over det amerikanske kontinent, som efterlader et spor af ødelæggelse i kølvandet. Patrick Swayze er bag rattet i en højeksplosiv blanding af Speed og Convoy, der trykker speederen i bund og leverer ren og uforfalsket 18-hjuls action. I andre roller ser vi bl.a. Meat Loaf (Fight Club) og Randy Travis (The Rainmaker). Filmen er instrueret af Kevin Hooks (Passager nr. 57).
Et uadskilleligt venskab forbinder Kong Arthur (Mel Ferrer) med Sir Lancelot (Robert Taylor). Arthurs skinsyge søster Morgan Le Fay og hendes mand Modred vil gøre Arthur kravet om tronen stridig, og de skyer ingen midler hertil. Selv om Modred og hans hær bliver slået, benåder Arthur sin modstander. Lancelot forlader irriteret hoffet, men vender tilbage, da Arthurs brud bliver bortført på bryllupsdagen.
Ice Cube spiller dusørjægeren Bucum, som er på jagt efter småsvindleren Reggie. Desværre for Reggie bliver han vidne til et mord, som omhandler diamanter til en værdi af 26 millioner dollars. Det hele forværres af, at reggie netop havde købt en vinderlodseddel i Floridas Statslotteri, og den lå i hans pung, som morderne nu har fået fingre i. Bucum får opsporet Reggie og er mest indstillet på at overlevere ham til politiet. Da gemytterne falder til ro, lykkes det Reggie at overbevise Bocum om, at han skal hjælpe ham med at skaffe lodsedlen tilbage og gå i gang med at opklare mordsagen.
Motorcykelstuntmanden Johnny Blaze beder guden Mephistopheles om at redde sin døende far. Som betaling lader han sig besætte af en grum ånd, der forvandler Johnny til den flammende hævner Ghost Rider så snart natten falder. Med flammer om kraniet, lædertøj, nitter og en led kværn gør Ghost Rider livet usikkert for udvalgte skurke. Specielt den kradsbørstige Blackhart får kam til sit hår.