I 1958 fejrer mafialederen Michael Corleone sin søns konfirmation med stor festivitas. Udadtil fremviser Corleone-familien en facade uden revner, men facaden dækker i virkeligheden over korruption, vold og mord.

Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Luke Jackson sendes i fængsel for hærværk og gadeoptøjer, men han nægter at lade sig kue af fængselsreglementet. Luke's kølige modstand mod fængslets autoriteter og hans vilje til at flygte, vinder respekt blandt de andre indsatte. Luke flygter, men fanges igen. Som straf skal han grave et stort hul - igen og igen. Da Luke flygter igen, viser det sig at han har valgt den forkerte flugtkammerat.

Da to marineinfantarister bliver anklaget for mord på en kollega, bliver Daniel Kaffee udpeget som forsvarer. Vanen tro forsøger Kaffee at indgå et forlig, men under efterforskningen af mordet opdager han, at sagen stikker meget dybere end først antaget. Han beslutter at føre sagen hele vejen, også selvom det betyder, at han må lægge sig ud med nogle af hærens magtfulde mænd.

Seks år gamle Moonee og hendes mor, Halley, bor på et billigt motel uden for Disney World i Florida. Det er sidste stoppested før hjemløsheden, og Halley kæmper med alle midler for at betale sine regninger. Men for Moonee og hendes venner er sommeren ét langt eventyr, fuldt af ballade og fantastiske ekspeditioner rundt i det underlige ingenmandsland, de er havnet i.

Filminstruktøren Michael Moore går igen i kødet på magthaverne i USA. Denne gang i en film om det amerikanske sundhedssystem, der ikke ser for godt ud i forhold til lande som England, Frankrig og Cuba. Flere end 900 lobbyister får deres navn i både tabloidaviser og den meget velrenommerede ’The Washington Post i forbindelsen med premieren. Og det er ikke for det gode deres navn bliver nævnt. Instruktøren Michael Moore inviterer de registrerede lobbyister til gratis at se hans seneste film ’SiCKO’, der er et angreb på netop deres arbejde. Moore risikerer, at SiCKO bliver forbudt i USA - fordi en lille del af den, er optaget på Cuba, hvilket af nogen opfattes som en overtrædelse af den amerikanske embargo mod øen.

Den mislykkede ekspedition til månen i 1970 blev lige så berømt som den første månelanding året før. "Houston, vi har et problem", lød det fra rummet, da næsten alt gik galt. Mens over tusind mennesker arbejdede med problemerne i rumfartscentret, styrede de tre astronauter manuelt rumkapslen tilbage mod jorden næsten uden ilt, varme og brændstof. Tom Hanks har kommandoen i rummet, og Ed Harris dirigerer indsatsen på jorden.

Den rodløse immigrant får et overraskende besøg af hans kusine fra Budapest, og, sammen med hans ven Eddie, ender de på en lang køretur gennem Amerika.

I april 1940 får den norske konge et ultimatum af den tyske militærmagt: overgiv dig eller dø. Med tyske fly og soldater i hælene bliver den kongelige familie nødt til at flygte. De beslutter sig for at splitte op uden at vide, om de nogensinde vil se hinanden igen. Efter tre dages desperat flugt tager Kong Haakon sin endelige afgørelse. Han nægter at kapitulere, selvom det kan koste både ham selv, hans familie og mange uskyldige nordmænd livet.

Filmen er baseret på den cubanske digter Reinaldo Arenas' chokerende memoirer. Han vokser op på landet under ekstremt fattige kår, men som teenager tændes håbet, da han får kontakt med revolutionshæren, der som en flodbølge fejer hen over landet. Jubeldagene efter Castros magtovertagelse er hurtigt overstået. Snart mærker han på egen krop, at det nye kommunistiske regime ingen tolerance har over for afvigere og anderledes tænkende.

Blue Bay, Florida. Et "lystsejler"-paradis, hvor man lever for "lyst" og "sejler" i penge. her har Kelly Van Ryan, en tordnende velskabt overklassesild, kastet sin kærlighed på sin sexede studievejleder.

I 1939 bliver Edward Wilson rekrutteret til det hemmelige broderskab Skull and Bones, grobunden for fremtidige verdensledere. Wilsons skarpe intellekt, pletfrie ry og oprigtige tro på amerikanske værdier gør ham til spidskandidat til en karriere inden for efterretning, og han bliver hurtigt rekrutteret til at arbejde for OSS (forløberen for CIA) under 2. verdenskrig. I løbet af sin lange karriere i CIA bliver Edwards idealisme langsomt nedbrudt af en voksende mistænksomhed, der afspejler den kolde krigs paranoia. Efterhånden indføres Edwards metoder som standardprocedurer i CIA, og hans troskab til fædrelandet betyder, at han er villig til at ofre alt, selv sit familieliv.

Matt Lee Whitlock er en højt respekteret politichef i den lille by Banyan Key i Florida, men han bliver pludselig rodet ud i alvorlige problemer, da han "låner" sin hemmelige elskerinde 500.000 dollars - og hun efterfølgende bliver brutalt myrdet sammen med sin ægtemand! Alle beviserne for det uhyggelige dobbeltmord peger nemlig mod Matt, så nu må han hele tiden være et skridt foran sin egen politistyrke for at nå at opklare forbrydelsen, inden han selv bliver arresteret.

Det er en helt almindelig morgen et sted i Colorado. Midt i det hele daler en række faldskærmssoldater ned fra himlen. Russerne er landet, og Tredje Verdenskrig er i gang! Den lille by Calumet bliver hurtigt overrumplet, og de få, der gør modstand, bliver brutalt skudt ned. Men et par knægte anført af fodboldstjernen Jed og hans bror Matt nægter at overgive sig. Det lykkes dem at flygte og gemme sig oppe i bjergene. Her overlever de på egen hånd i flere måneder, isoleret fra omverdenen. Da de endelig vover sig tilbage til civilisationen og opdager, at hele USA er blevet besat, beslutter de sig for at gå til modangreb.

Den unge og velhavende kaffehandler Luis Durand har besluttet sig for at gifte sig med en amerikansk kvinde ved navn Julia Russel. Ved sin ankomst til Amerika opdager han dog hurtigt, at kvinden langtfra er den almindelige husmor han havde regnet med, men derimod en smuk femme fatale. Lykkeligere end han nogensinde havde forestillet sig han ville blive, påbegynder Luis sit nye ægteskabelige liv. Men snart begynder uventede overraskelser at dukke op.