Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

I det 7. århundrede viser ærkeenglen Gabriel sig for Mohammed og beder ham tage til Mekka for at omstyrte afguderne og tilbede den eneste sande gud. Sammen med sine trosfæller sætter Muhammed sig for at gøre rent bord i byen ved også at afsætte Mekkas korrupte og onde magthavere. Det er de ikke meget for, og snart flyder blodet i gaderne.

I en af filmhistoriens bedste musicals bor Adam (Howard Keel) sammen med sine seks yngre brødre i en hytte i Oregons bjergegne. Da han drager til byen for at finde sig en kone, lader kro-servitricen Milly (Jane Powell) sig lokke af Adams smukke løfter og siger ja til hans frieri. For sent opdager hun, at hun er blevet shanghajet til at opvarte syv mandfolk. Adam får en idé til, hvordan hans brødre selv kan skaffe sig en brud, men den er ikke helt stueren.

Af politiske årsager får Jordan O’Neil, som første kvinde, lov til at starte på verdens hårdeste millitærskole, Navy SEALS. Da 60 procent af mændene falder fra, regner ingen med, at hun holder den første uge. O’Neil udsættes for adskillige ugers fysisk og psykisk umenneskelig træning, grænsende til tortur. Hun har alt imod sig, da hverken de mandlige kolleger eller lederne ønsker, at en kvinde gennemfører uddannelsen. Da hun stædig hænger på, tager Master Chief John Argayle sagen i egen hånd. Han tæver og udmyger hende foran mændene. - De har bare valgt den forkerte kvinde…

Meget olie betyder mange penge. Rigtig mange penge. Og det faktum skaber korruption, der når fra Houston til Washington og videre til Mellemøsten - og indfanger industrimagnater, prinser, spioner, politikere, oliearbejdere og terrorister i et dødbringende, bedragerisk spind af reaktion og modreaktion. Syriana er en amerikansk politisk thriller instrueret og skrevet af Stephen Gaghan og med Steven Soderbergh og skuespiller George Clooney som producere. Filmen er løst baseret på Robert Baers See No Evil. Rollelisten tæller udover George Clooney også Matt Damon, Jeffrey Wright, Chris Cooper, Amanda Peet, William Hurt og Christopher Plummer. George Clooney vandt en Oscar for bedste mandlige birolle og Stephen Gaghan blev nomineret til en Oscar for bedste filmatisering.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

I dette drama med manuskript af Michael Cunningham (The Hours) mødes flere af nutidens største skuespillere. En aldrende kvinde fortæller på sin dødsseng sine to døtre om en passioneret weekend, da hun som ung kvinde møder sit livs kærlighed. En historie om hvordan skæbnen former vores liv og den tidløse passion, der har eksisteret som en hemmelighed. Filmen er baseret på den kritikeroste roman af forfatteren Susan Minot.

Der er stor forskel på at blive ældre og blive voksen. Det må Paulie sande på den hårde måde, da tanken om at lægge ungkarlelivet bag sig og hellige sig ægteskabets monogami pludselig en dag får koldsveden til at pible frem. Dette sker kun en uge før brylluppet med hans livs kærlighed. Det kickstarter syv forrygende dage, hvor Paulie sammen med sine fire bedste venner forsøger at få det bedste ud af den sidste tid som ungkarl.