Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.

Da Paul (Reeves) vender hjem efter afslutningen af 2. Verdenskrig, føler han sig fremmedgjort over for sin kone og drager på landevejen som sælger. Her møder han den smukke Victoria (Sanchez-Gijon), der er i ulykkelige omstændigheder. Hun er på vej til sin dominerende familie, men er desperat over at være gravid uden at kunne præsentere en ægtemand. Paul tilbyder galant at spille hendes ægtemand for en kort periode, men ingen af dem er klar over, at dette møde vil ændre deres liv for altid.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Michael Dorsey er skuespiller i New York. Forgæves prøver han at få sig et job, men først da han udgiver sig for at være kvinde, kommer der gang i karrieren - for slet ikke at tale om kærligheden. Uheldigvis kan pigen, han forelsker sig i, ikke se ham som andet end en nær og kær veninde.

16 gear, 18 hjul og tusindvis af hestekræfter. Rubber Duck kører lastbil, og han og kollegerne tager ikke Arizonas hastighedsgrænser alt for alvorligt. Snart er sherif "Dirty" Lyle efter dem, og en hidsig jagt går i gang. Ledet af Rubber Duck og skarpt forfulgt af politiet og medierne kører truckerne mod grænsen til New Mexico, mens flere og flere lastbiler slutter sig til konvojen.

Jean-Claude van Damme spiller dobbeltrollen som Alex og Chad, to tvillinge-brødre, som skiltes efter forældrenes død. Chad vokser op i Paris, mens Alex ender i Hong Kong, hvor han ernærer sig som småkriminel. En dag ser Chad et billede af Alex og sætter ud for at finde ham. Da brødrene finder hinanden igen, overbeviser Chad Alex om, at hans rival i Hong Kongs underverden også er manden, der stod bag deres forældres død. Nu vil de have hævn!